Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Snave
Intro
Snave er nævnt første gang 1583 i formen Snabe. navnet kommer af navneordet Snapi, der betyder kile eller spids.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Snave, Dreslette og Brydegård indgik i et stort dyrkningsfællesskab med uregelmæssigt tovangsbrug. Det er derfor vanskeligt at afgøre de enkelte ejerlavs areal før udskiftningen. Ejendommeligt nok omtales Snave by først i 1583, og den mulighed foreligger, at byen først sent er udparcelleret af Dreslette, eller at den alternativt er blevet regnet for en del af den løst opbyggede Dreslette by. Snave takseredes i 1684 til 53 tdr. htk. I forhold hertil er 1664 hartkornet ret højt - formentlig på grund af fiskeriets betydning. I 1572 anfører præsten, at 3/4 af sognets enheder får deres meste næring fra stranden. Kystskovene har også haft en vis betydning. I 1664 takseredes byen til 16 svins olden. Snave blokudskiftedes i 1789, og siden er 5 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Da Snave første gang omtales i 1583 lå 5 gårde i byen under kronlenet Hagenskov. Dette antal fastholdtes endnu i 1664. Dominerende godsbesidder på denne tid var Eske Brock, der ved sin død i 1626 efterlod sig 8 gårde og småbol samt 2 huse. Blandt gårdene var kun 4 egentlige gårdsbrug med kornlandgilde. De øvrige må formentlig karakteriseres som fiskebol. Eske Brocks gods i Snave var i 1664 i Ravnholts besiddelse (8 gårde og 1 hus). Den indensogns hovedgård Flenstofte besad da kun en enkelt gård. Omkring 1770 besad det nu adelige gods Hagenskov/Frederiksgave 4 gårde, Skovgårde 5 gårde og Flenstofte de resterende 3 gårde i byen. Denne stilling holdt sig uændret endnu i 1844, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde holdt sig stort set uændret fra 1600-tallet til 1903, idet flere af gårdsenhederne i 1664 var rene småbol, der senere blot er regnet som huse med jord. Hustallet forbliver lavt endnu i 1844, hvorefter en kraftig ekspansion sætter ind. Befolkningsstigningen for perioden 1787-1901 som helhed er af normalt omfang. Gårdene var i 1684 i gennemsnit meget små på grund af de mange småbol. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Dyrket areal 1682: 200 tdr. land.

Driftssystem
Uregelmæssigt tovangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning mindre uregelmæssige blokke.


Snave og Omegn. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Motiv fra landsbyen Snave. Tilhører Dreslette Sogns Lokalhistoriske Arkiv


Motiv fra landsbyen Snave. Tilhører Dreslette Sogns Lokalhistoriske Arkiv


Snave Korsvej. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Parti fra Snave. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Den gamle telefoncentral og skole i Snave. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Snave Mejeri. Billedet tilhører Erling Lykke