Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Snarup
Intro
Snarup er nævnt første gang i 1300 som Snakatthorp. Forleddet kunne være et tilnavn Snaki dannet af snaka, som betyder snage eller luske omkring. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 465 ha store ejerlav var i 1688 28% opdyrket. Da ejerlavet imidlertid mindskedes mellem 1688 og 1800 som følge af hovedgårdsekspansion (Egeskov) har den reelle opdyrkningsprocent endog været lavere i 1688. Ejerlavet er stærkt præget af skov og mose. I 1664 takseredes byens skove for 130 svins olden. Snarup havde i 1682 trevangsbrug i vangelag med Krarup og takseredes i 1684 for 55 tdr. htk. mod 64 tdr. i 1844. Snarup synes udparcelleret af Krarup ejerlav. En Gammeltofte (1682) vidner om bebyggelsens tidligere placering. Snarup blokudskiftedes i 1797, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Snarup domineredes i senmiddelalderen af krongods herunder selvejere. Omkring 1300 omtales samejerne i Snarup. I 1562 afhændede kronen 6 gårde i Snarup til Egeskov. Blandt Egeskovs 10 gårde i 1664 var 5 gårde, der ydede inde i landgilde, formentlig de tidligere selvejergårde. I 1475 havde Løgismose en gård. I 1664 havde Egeskov samlet hele byen på nær en gård. Endnu i 1844 lå byen samlet under Egeskov, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-1700-tallet på 11. I 1778 hedder det imidlertid at Tanggård er nedlagt øjensynlig i forbindelse med udvidelse af Egeskovs hovedgårdsmarker. Herefter bestod byen af 9 gårde, hvoraf de 8 var egaliserede på 5-3-2-1 7/8 tdr. htk. I 1844 var gårdtallet dalet til 8, men inden 1903 steg det til 13 i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningstallet ekspanderede i normalt omfang igennem det 19. årh. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen var i 1778 egaliseret og den egaliserede struktur holdt sig endnu i 1844.

Areal
465 ha. heraf opdyrket i 1688: 28%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning.