Snapind Station


Snapind Station. Overskæringen i Tarup på Rugårdsvej.


Snapind Station


Det sidste tog på banen


Den sidste "stationsforstander" Tove Andersen.


Banebetjent Holmelund


Det sidste tog på banen

Intro

Snapind Station var en meget lille station på Nordfynske Jernbane.

Banen mellem Nyborg og Middelfart blev åbnet i 1865, og i det næste halve århundrede blev Fyn dækket af et net af spor, som forbandt øens købstæder og mange landkommuner med Odense. Endnu flere kommuner prøvede at få den gunstigst mulige linieføring og i det mindste et trinbræt. Paarup var ingen undtagelse.

Da Nordfynske Jernbane fra Odense til Bogense i 1880 var på planlægningsstadiet, blev sognerådet indbudt til at deltage i arbejdet, naturligvis i forventning om, at kommunen ville tegne aktier i den private bane. Der var ikke enighed i sognerådet om at støtte jernbaneplanerne, men med fire stemmer mod tre blev det vedtaget at tegne sig for 3.000 kr. Betingelsen var, at banen kom til at gå gennem Paarup Sogn til Villestofte, og at der blev en holdeplads på et velegnet sted. Det var håbet, at private og kommuner ville tegne sig for 564.000 kr., men stemmetallene og de 3.000 kr. fra Paarup tydede hverken på stor interesse eller på et stort behov for en bane, der gik nordpå fra Odense til Otterup og derefter slog et sving mod vest til Bogense.

Loven om banens bygning blev underskrevet den 18. marts 1881, og togene begyndte at køre den 1. juli 1882. Linieføringen tog ikke hensyn til flertallet i sognerådet, idet sporet ikke gik gennem Villestofte, men kun lige netop gennem den østligste del af kommunen på en strækning af ca. 1.300 m. Den sidste holdeplads før Odense blev anlagt ved Snapind.


Hans Petersen flyttede i 1881 ind i Banevogterhuset i Tarup, hvor han skulle passe leddet, så de tre-fire daglige tog i hver retning ikke stødte sammen med anden færdsel.

Den sidste "stationsforstander" var Tove Andersen, der var bestyrer fra 1. april 1954 til 1. april 1966, hvor banen blev nedlagt. Hun fortsatte som bestyrer af posthuset til den 1. april 1967.