Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Smidstrup
Intro
Smidstrup er nævnt første gang 1475 i formen Smysteropp. Forleddet er smith, der betyder smed, håndværker. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Smidstrup optræder som (en udflyttet) dobbeltby til Nordskov. De to byer havde fælles ejerlav og dyrkningsfællesskab med alm. trevangsbrug i 1682. Ligeledes bestod de hver af 4 gårde, hvoraf de 3 lå samlet i en bytomt, medens en fjerde gård for begge byers vedkommende ligger et par 100 m fra de øvrige. I Smidstrups tilfælde er det muligt, at denne enlige gård er den i 1511 omtalte Smidstrupgård. I begge byer kan der således være tale om en væbnergodsstruktur (jf. i øvrigt sognets 3. landsby Kolshave med væbnergården Reveldrup). På Bjerge Mark omtales i 1682 en Gammeltofte formentlig vidnesbyrd om Smidstrups tidligere placering. Det samlede Smidstrup - Nordskov ejerlav er på 243 ha., hvoraf i 1682 kun 42% var opdyrket. Opdyrkningen var dog også stadig undervejs. I 1664 nævnes det at 2 af gårdene har indtaget jord af Smidstrup Skov (der synes totalt forsvundet på udskiftningstiden). De 4 Smidstrup gårde takseredes i 1688 til 23 tdr. htk. og i 1844 til 17 tdr. htk. Byen blokudskiftedes i 1798. Godsejere og selvejere I 1400-tallets slutning samlede Jørgen Då til nabohovedgården Enggård (Gyldensteen) gods i byen, men en af gårdene hørte dog fortsat til krongodset Harritslevgård, der afhændedes til Jørgen Svave i 1560. Fordelingen med 3 gårde til Enggård og 1 gård til Harritslevgård holdt sig endnu i 1783. Overgangen til selveje skete sent (det 19. århundredes anden halvdel). Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes fra senmiddelalderen til landboreformerne konstant at have været 4. I 1844 manglede en enkelt gård, men gårdtallet er atter 4 i 1903. Husekspansionen i det 19. århundrede er af normalt omfang, medens befolkningstallet efter et dyk i 1845 atter ligger på 1787-niveauet i 1901. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Gyldensteens 3 gårde fremstår som egaliseret under et med Nordskovs 4 gårde i 1783.

Areal
Nordskov og Smidstrup: 243 ha heraf opdyrket 1688: 42%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning - store uregelmæssige blokke.