Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sludegårds Sømose
Intro
For ca. 6000 år siden begyndte man her i landet at dyrke jorden og holde husdyr. Grundlaget for tilværelsen var nu ikke længere jagt, fiskeri og indsamling af bær og planter, men sårbarheden over for naturens luner var stadig lige stor. Eller større, for bondelivet krævede bofasthed dér, hvor man havde gård, marker og husdyr. Det var derfor vigtigt at stå sig godt med de højere magter, der kunne sikre god vækst og avl. Et af midlerne var at ofre til disse magter ved at give lidt igen af markens afgrøde og dyr. Lerkar med madvarer og parterede dyr tjente som offergaver sammen med brugte eller helt nye redskaber. Af og til måtte også et menneske lade livet. Ofringer fandt sted på lavt vand ved bredden af hellige søer og moser nær bopladsen, og offerstederne var kendt fra slægtled til slægtled. I Sludegårds Sømose på Østfyn ofrede stenalderbønderne på samme sted gennem mere end 1000 år.

Fortidsmindet
For god avl og vækst I årene lige efter 2. verdenskrig herskede der stadig mangel på kul til de danske kakkelovne og fyr, så derfor fortsatte krigsårenes tørvegraveri i mange moser. Også Nyborg Statsfængsel måtte varmes op med tørv, som blev opgravet i Sludegårds Sømose syd for Nyborg. Arbejdskraften var jo lige ved hånden i form af fængslets indsatte, eller fanger, som de dengang hed. I maj 1946 dukkede et menneskekranium og et stykke bearbejdet træ op i den brune tørvemasse, hvorefter Stiftsmuseet i Odense blev tilkaldt. Gennem de næste to år kom der stadig nye fund op af mosen, og fængselsbetjent Andersen blev efterhånden vant til at håndtere de skrøbelige lerkar og knogler og mærke sig fundstederne. Lerkar og oldsager af flint kunne umiddelbart bestemmes af museumsinspektør Erling Albrectsen, mens dyreknoglerne måtte forbi Zoologisk Museum i København, hvor de blev artsbestemt. Efterhånden tegnede der sig et billede af komplicerede offerskikke. Offerfundene fra Sludegårds Sømose består af lerkar, træ- og flintredskaber, dele af dyr og af mennesker. I alt blev dele af fire personer lagt i mosen. Et kranium viser mærker efter slag i den ene tinding, så personen er altså dræbt og som de øvrige parteret før ofringen! Vi ved ikke med sikkerhed, om menneskeknoglerne stammer fra yngre stenalder, men det er sandsynligt, da lignende fund af løse menneskedele er kendt fra sikkert daterede offerfund fra stenalderen. Skal menneskeofringerne ses som de sidste desperate anråbelser af højere magter, eller er der andre forklaringer? Fundet domineres dog af ofrede husdyr, eller rettere, dele af dem. Køer, svin, heste, får og hunde er blevet ofret for den gode sag. Kranier af køer og svin viser, at de blev dræbt med et slag for panden. Vildsvinekæber - i alt 17 stk. - viser, at jagt endnu i bondestenalderen spillede en rolle. Lerkarrene har sikkert indeholdt madvarer, der i tidens løb er blevet opløst i mosen. Skikken med at ofre lerkar er typisk for de tidlige bondesamfund, mens ofringer af flintøkser varede ved stenalderen ud. Økser og kornsegl som offergaver rummer en klar symbolik: Alle agerbrugets faser er med fra rydning af marken til høstens udbytte. Et sted i mosen fandtes en mindre platform af grene - måske anvendt ved offerceremonierne eller måske som underlag for offergaver af mere forgængelig art. Sludegårds Sømose blev anvendt som offermose gennem en stor del af bondestenalderen, fra ca. 3.400 - 1.900 før Kristus.


I Sludegårds Sømose på Østfyn ofrede stenalderbønderne på samme sted gennem mere end 1000 år. Lerkar med madvarer, parterede dyr og redskaber var blandt offergaverne til de højere magter.