Slotsgade
Slotsgade i 1924. Tværvejen i midten af billedet er Jernbanegade. For enden munder Slotsgade ud i Klostergade.
Slotsgade 11, Slotsgades Møbelmagasin, senere slagter Lauritzen. Forretningen flyttede senere til hjørnet af Slotsgade og Klostergade, hvor Bondestuen senere lå.
Slotsgade i 1901.
Slotsgade i 1901, set fra Slotsbanken.
Plankeværket til Brandorffs gård og mineralvandsfabrik set fra Slotsgade.
Intro
Slotsgade er en af Koldings ældste gader og ses første gang på Braunius' kort fra 1587, dog uden navn. Gaden nævnes dog tidligere end det, idet kongen i 1585 måtte forbyde, at husene i Slotsgade blev bygget så høje, at man kunne se ind i haven.
Slotsgade er indtegnet på Braunius og Hogenbergs prospekt fra 1587 og er en af Koldings ældre gader. Gaden er ikke navngivet på kortet, men på Resens kort fra 1677 er gaden benævnt ”Gaden bag Slottet”.
Senere fik den navnet Pedersilliegade og i 1873 det nuværende Slotsgade. Gaden løb parallelt med den kongelige urtehave, som blev solgt i 1748, men først i 1847 blev området købt af skibskaptajn Høffding med henblik på bebyggelse. Den nye ejer anlagde en ny gade, Høffdingsgade, vinkelret på Slotsgade, og i de følgende to årtier blev der opført en række store ejendomme i den oprindelige have.
Da Statsbanestationen blev bygget i 1866, og Jernbanegade anlagt, lå Høffdingsgade i direkte forlængelse af denne.
I 1876 blev Nygade anlagt i forlængelse af Høffdingsgade ved en nedbrydning af bl.a. Brandorffs gård fra Slotsgade, der havde facade til Østergade og hermed var der direkte forbindelse fra banegården til Akseltorv. Hermed blev Slotsgade delt i to.
Den nordligste del af Slotsgade blev fra 1973 afsluttet op mod Koldinghus af Den Spanske Trappe, som blev nyanlagt og udsmykket af Lin Utzon i 1995. Denne del af gaden var tidligere kendt som Koldings Wall Street, fordi Kolding Folkebank og Sparekassen Kolding lå på hver sin side af gaden.
I den tidligere omtalte urtehave fra 1547 på slottet var der æbler, roser, gulerødder og krydderurter. Folk i byen var nysgerrige efter at opleve, hvad der skete i urtehaven, og i 1585 måtte kongen forbyde, at husene i Slotsgade blev bygget så høje, at man fra vinduerne kunne se ind i haven. Husene i Slotsgade var i øvrigt baghuse til husene i Østergade, hvor fornemme folk boede. I Østergade 17 boede borgmester Faust og senere andre borgmestre.
De små huse på Slotsgades vestlige side blev i midten af 1960'erne erstattet af trykkeriet Konrad Jørgensens nye trykkeribygning kombineret med den karréudhuling.