Slots Bjergby

Intro

De to gravhøje ved Slots Bjergby nær Slagelse er blandt Danmarks mest i øjnefaldende fortidsminder. De to høje hedder Galgebakke og Hashøj, og de er sandsynligvis opført omkring år 600...

De to gravhøje ved Slots Bjergby nær Slagelse er blandt Danmarks mest i øjnefaldende fortidsminder. De to høje hedder Galgebakke og Hashøj, og de er sandsynligvis opført omkring år 600. Udgravninger har dog vist, at Galgebakke oprindeligt var en høj fra bronzealderen, der så senere er blevet gjort større. Galgebakke har ikke fået sit navn ved en tilfældighed. I nyere tid var højen i brug som rettersted. Den 5. august 1847 blev de sidste forbrydere henrettet her – en mor og hendes 23-årige søn, der efter sigende havde dræbt deres mand/far. ''Forfædrenes gådefulde gravhøje'' Arkæologiske undersøgelser af Galgebakke har vist, at man i flere omgange gennem oldtiden er vendt tilbage til højen og har bygget videre på den. Den oprindelige bronzealderhøj blev sidenhen udvidet med en stenrøse, og herefter blev der igen, omkring år 600, bygget videre på højen. Hvordan det forholder sig med Hashøj er mere usikkert, da den ikke på samme måde er undersøgt arkæologisk. Men hvorfor vender man tilbage til forfædrenes høje og bygger dem større? Måske løftede det ens eget højbyggeri, hvis man kunne bygge oven på en eksisterende? Men det kan også tænkes, at man ønskede at understrege sit slægtskab med sine forfædre og derfor ”integrerede” deres gravhøje i sine egne.