Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Slagstrup
Intro
Slagstrup er nævnt første gang 1499 i formen Slaxterope. Forleddet er en form af mandsnavnet Slak, som er lig med tillægsordet slak, der betyder slap, mager. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det kun 117 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 88% opdyrket. Den totale opdyrkning bevirker en høj hartkornsansættelse, nemlig 36 tdr. mod 27 tdr. i 1844. Ejerlavet var o. 1800 stort set blottet for eng og havde ingen skov, byen havde i 1682 alm. trevangsbrug. Byen er udflyttet og udparcelleret fra Særslev. Slagstrup blokudskiftedes i 1786 og siden er samtlige gårde flyttet ud, således at bytomten er opløst. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen lå 2 af byens gårde til Ivernæs (Wedellsborg). Ved Ivernæs skiftet i 1520 fulgte disse 2 gårde Kærsgård delen. Herudover fandtes en selvejergård under Rugård len i 1507. I 1664 var fordelingen stadigvæk 2 adelsgårde samt en (kron-) selvejergård. I 1783 var byens 3 gårde fordelt med 2 til Gyldensteen og 1 til Harritslevgård. Landsbyens udvikling På trods af skattemandtallet 1511’s lave angivelse synes Slagstrup fra senmiddelalder til 1783 at have bestået af 3 gårde. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet til 5, medens hustallet aldrig kommer til at spille nogen rolle. Befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 har da også ganske beskeden omfang. Gårdene var i 1688 meget store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
117 ha heraf opdyrket 1688: 88%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Blokudskiftning.