Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skydebjerg
Intro
Skydebjerg er nævnt første gang 1393 i formen Schydebyergh. Forleddet er muligvis navneordet skiut, som betyder fremspring. Efterleddet er ’-bjerg’, der var det almindelige ord for en naturlig forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf Skydebjergs 1089 ha store ejerlav (incl. Gavnby og Skydebjerg Torp) var kun 45% opdyrketi 1688. Skydebjerg havde da tovangsbrug i 4 vange og takseredes som følge af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 138 tdr. hartkorn (incl. Gavnby og Torp) i 1684 mod 161 tdr. i 1844. Fra det oprindeligt meget store ejerlav er senere udflyttet og udparcelleret Årup, Torp, Gavnby og Seby. Den sidstnævnte omtales i to gange omkring 1400, men synes herefter nedlagt. Torp og Gavnby forblev knyttet til Skydebjergs dyrkningsfællesskab. Gavnby er et oprindeligt Gammelby-navn og vidner måske om Skydebjergs tidligere placering. Skydebjerg er uregelmæssigt udskiftet i 1784, og siden er 8 gårde udflyttet. I 1393 omtales en væbner Iver Finsen af Skydebjerg. Der er muligvis bevaret et voldsted i byen. Godsejere og selvejereI 1520 lå størsteparten af byen under Iversnæs (Wedellsborg) nemlig 7 gårde og Skydebjerg Mølle (mølleskyld på 18 tdr.). Ved arvedelingen dette år fordeltes godset i tre arveparter. Dalum Kloster ejede i 1533 en enkelt gård, medens kronen under Hagenskov len i 1583 havde i alt 7 gårde incl. gårde i Gavnby og Torpe. Af disse gårde synes 5 at have været selvejergårde. I 1664 var kronens andel 11 gårde (incl. 4 selvejergårde og præstegården) samt 8 huse, medens adelen tilsammen kun ejede 5 gårde, 2 huse og møllen. Skydebjerg Torp hørte da til Søndergårde, medens de 2 gårde i Gavnby lå til Hagenskov. I 1764 var stort set hele ejerlavet samlet under ryttergodset. Ved auktionen dette år bortskødedes 15 gårde (heraf 1 selvejergård) møllen samt 12 huse i Skydebjerg. Endvidere Skydebjerg Torp (2 gårde og 1 hus) og Gavnby (2 gårde og 1 hus). Af ryttergodset havde Erholm i 1773 erhvervet 3 gårde og møllen. Endnu i 1844 bevarede Erholm dette gods, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udviklingGavnby synes i 1583 at have bestået af 4 gårde (alle selvejere?), men omkring 1600 var der kun 2 gårde og dette antal bibeholdtes herefter. I 1667 hedder det, at der tidligere er afbrudt 1 gård i Gamby. Formentlig er der tale om gårdsammenlægninger. Antallet af gårde synes svagt stigende i 1600-tallet. Det fremgår netop i 1664, at der i byen fandtes 2 småbrug à 1 td. htk. Formentlig er disse i år 1600 blevet regnet for huse. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang frem til 1844, men herefter indtræder tilbagegang. Hus- og befolkningstallets vækst er ligeledes af markant omfang i det 19. årh. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Skydebjerg Gavnby og Tårup: 1089 ha heraf opdyrket 1688: 45%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1784

Udskiftningstype
Stærkt uregelmæssig


Skydebjerg mejeri. Billedet tilhører Erling Lykke