Tanker om en bro







Intro

Poul Isbak, 1990, granit og marmor. Skulpturen er sammensat af fem henholdsvis slebne organiske og geometriske former, placeret i et lille bassin.

En massiv granitplade hviler tungt på to solide bukke af granit, vand risler ned over de fint bearbejdede flader. Pladen er flankeret med en bølgende udskåret trekantsform, hvori der igen er indsat en mindre trekantform i en let blålig sten, der associerer til himlen. Skulpturen står med stor tyngde på den megen befærdede plads. Værket udviser kunstnerens sans for at skabe en helhed, ud af de forskellige granit typer, som her medvirker til at give associationer til blå himmel og skyformationer.

Poul Isbak er født i 1943 og uddannet billedhuggert på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Siden 1970'erne har han været aktiv del af den danske kunstscene. Hans værker kan opleves i byrummet, hvor de bliver en aktivt af bybilledet, da værkerne også har en praktisk funktion, da de er udført som stole og bænke. Isbak udforsker derved spændingsfeltet mellem det bløde, tekstile motiv og det hårde, uforgængelig materiale.