Skt Nicolai Kirke i Nakskov


Christen Købke (1810-1848): Nakskov Kirke, 1841. Olie på lærred. 13,9 x 18,8 cm. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj


Nakskov kirke. Udsnit af bykort over Nakskov.


Skt. Nikolai kirke med omliggende gader og Axeltorv.


Axeltorv malet i 1827. Skt. Nikolai kirke ses i baggrunden.


Udsigt fra Fruegade 11 mod vest. Fotograf Johanne Birkedahl.


Vejrhanen fremvises ved ombygning af spiret og tårnet.


Opslag i Perlestikkerbogen, ført af kirkens præst Anders Pedersen Perlestikker.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Sandsynligvis præsten Anders Pedersen Perlestikkers ligsten i Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.


Skt. Nikolai Kirke i Nakskov.

Intro

Skt Nicolai Kirke i Nakskov ligger midt i centrum, kun få meter fra Axeltorvet.

Anders Pedersen Perlestikker

Perlestikkerbogen fra 1617-1626 er Danmarks næstældste kirkebog. Den er ført af Nakskovpræsten Anders Pedersen, kaldet Perlestikker.

Anders Pedersen Perlestikker fortæller i bogen, at han blev født i Svendborg d. 24. november 1586 ”klokken halv tre om eftermiddagen”. Hans far hed Peder Andersen og havde tilnavnet Perlestikker, fordi hans arbejde var at udføre broderier med perler på dyre stoffer. Hans familie stammede oprindeligt fra Tyskland, men faderen havde i 1585 giftet sig med Anders mor Dorothe Hansdatter i Svendborg.

Anders Pedersen Perlestikker beskriver hvordan fødslen nær havde taget livet af både ham selv og af hans mor. Dorothe måtte nemlig ligge i sengen et helt år, før hun blev rask igen, og Anders far afgav derfor det løfte, at hvis Gud ville spare drengen, ville han aldrig i sit livs tid undlade at sende ham i latinskolen. Både Anders og Dorothe klarede fødslen og kom sig, og faderen holdt sit løfte.

Anders blev undervist i hjemmet til han fyldte 7 år, og så blev han sendt i latinskolen i Svendborg. Da Anders fyldte 16 år i 1602, og stadig gik i latinskolen, blev han degn i Vejstrup på Fyn, og derfor fik han også undervisning i sang. Efter det var han degn i flere forskellige sogne, mens han stadigvæk gik i latinskole.

Han gik rundt og ønskede sig at komme til Odense, for at studere på latinskolen dér, men først i 1608, da han var 22 år gammel, fik han mulighed for at komme til Odense. Her studerede han videre og var samtidig degn i forskellige sogne.

I 1612 fik Anders mulighed for at studere på Københavns Universitet, men vendte igen tilbage til Odense latinskole, hvor han både studerede og undervise de andre elever. Han gik dog glip af en stilling på skolen fordi man ikke turde ansætte en, som ikke havde taget eksamen ved universitetet. Det blev Anders ret knotten over, og i maj 1616 rejste han til København igen, hvor han tog eksamen i teologi.

Næste år, i 1617, udnævnte bispen i Odense Anders til skolemester over Nakskov Skole, som var en mindre skole. Anders kom 31 år gammel til byen og begyndte at undervise, men allerede samme år måtte han erstatte den forrige præst, som var blevet afsat for ”noget skørlevnet”. Borgerne ville gerne have Anders som præst i stedet for, og så blev han ansat af byrådet.

De første indførsler i Perlestikkerbogen drejer sig om kirkelige handlinger allerede i 1617, så noget tyder på, at Anders enten er startet med bogen straks han er begyndt i embedet, eller måske har han rekonstrueret sine handlinger i denne periode. Anders Pedersen Perlestikker blev i juni 1618 trolovet med sin fæstemø Johanna Andersdatter, og den 20. september samme år blev de gift i Nakskov kirke. I 1623 blev de forældre til sønnen Peder Andersen.

Anders Pedersen Perlestikker døde af pest i Nakskov i 1629, 43 år gammel.


Kirkens historie

Nakskov kirke er i lighed med mange andre søfartsbyer opkaldt efter de søfarendes skytshelgen, Nicolaus. Derfor hedder den også Skt. Nikolai kirke.

Den første kirke i Nakskov var en trækirke fra omkring år 1000 e.Kr. Kun stolpehullerne i den bare mark er blevet afdækket ved et udgravnings arbejde i 1950´erne.

Den første teglstenskirke fra omkring 1240 er en del af den nuværende kirke, som dækkes af centralhvælvingen over døbefonten. Det var en lille kompakt romansk kirke med to højtsiddende romanske vinduer i hver side. Den havde et flat træloft. Oven over hvælvingerne ses stadig den rektangulære bygning meget tydeligt - og de fire romanske vinduer, som nu er blændet.

I 1400-tallet påbegyndtes den nuværende katedrallingnende kirkebygning, som er opført i gotisk stil. Korvælvet er placeret en smule "skævt" i forhold til midteraksen. Ifølge historikere skyldes dette et karakteristisk træk fra den hellige Birgitta af Vadstena. Hun lod Kristi død afspejle i arkitekturen på denne måde, at (hoved-) alteret hælder lidt til siden - på samme måde som Kristi hoved i døden!

I 1400-tallet byggede man et højt tårn med spir til kirken, så den kunne tage sig ordentligt ud som en prægtig købstadskirke. Det kom dog til at vare 300 år, før at kirken var bygget helt færdig.

Kirkens høje spir har flere gange været udsat for lynnedslag. Om natten mellem 13. og 14. februar 1577 opstod der et vældigt lyn- og tordenvejr. Lynet slog ned i spiret, som blev svært beskadigt. Man var bange for at kirken også ville brænde, men heldigvis skete der ikke mere.

Lybækkerne kom i 1510 sejlende til Nakskov og plyndrede byen. De bortførte kirkeklokkerne og hægte dem op i Sct. Gertrud kirke i Lübeck som krigsbytte. Som om det ikke var ulykke nok, så blev kirketårnet nogle årtier senere ramt af lynet. Man var igen nødt til at bygge et nyt spir, som til gengæld så blev et af de største spir i Danmark.

Ganske få år efter i 1625 blæste spiret ned under en orkan. Først ramte det latinskolen, hvor skolemesteren og to elever slap med livet i behold. Så heldig var skolens nabo ikke, for hele hans gård blev knust af spiret. På den anden side af Vejlegade blev et skomagerværksted ramt. Den ene skomagersvend som sad og arbejdede slap med skrækken, men den anden blev dræbt.

Nu lavede man et fladt tag på tårnet, og først i 1823 byggede man et 8-kantet tårnspir. Det fortælles at murermester Frandsen engang sad på sin lille stol et stykke oppe på spiret og arbejdede. Pludselig fik han overbalance og styrtede bagover, men ved spirets overgang til tårnet fik han heldigvis fat i et tov og fik klatret op i sin stol igen. Så forsatte han med sit arbejde – dog efter at have styrket sig med en snaps! Den må være ham vel undt!

Det nuværende spir fik kirken i 1906. Det er kobberdækket og 40 m højt. Kirkens højde fra jorden til spirets top er 70 m. Der er tre klokker i tårnet. Den ælste er fra 1680, og de to andre skriver sig fra 1748 og 1749.

Læs mere på: www.sanktnikolaikirke.dk


Nakskov Kirke og maleren Christen Købke

Nakskov Kirke og Christen Købke
Guldaldermaleren Christen Købke (1810-1848) er både i Danmark og udlandet en af sin generations mest eftertragtede kunstnere. Han er kendt for mange skildringer af hjembyen København, særligt Østerbro, Kastellet og Søerne, men også en lang række portrætter af familien og tidens borgerskab samt rejseskildringerne fra Italien er populære.

Imidlertid har også provinsen været genstand for Købkes kunstneriske bearbejdelse. Det lille maleri af Nakskov Kirke (Skt Nicolai Kirke) fra 1841 vidner således om hans tilstedeværelse på det vestlige Lolland - om end kirken er skildret fra en umiddelbart usædvanlig vinkel. Motivet afslører således kun den øvre del af skib og tårn, mens kirken i sin helhed og de omgivende bygninger er tilsidesat til fordel for den smukke skyhimmel og forgrundens frodige træer og buske. Alt i malerens karakteristiske, levende penselføring.

Indtil værket i 2006 blev erhvervet af Fuglsang Kunstmuseum var Købkes Nakskov Kirke ubekendt for både fagfolk og offentlighed.

Christen Købke (1810-1848)
Nakskov Kirke. 1841
Olie på lærred. 13,9 x 18,8 cm
Tilhører Fuglsang Kunstmuseum

Litteratur: Nørregård-Nielsen, Hans Edvard: Christen Købke. Bd. 1-3. Gyldendal, 1996


Svensk bombardement af kirken 1659

Svenskernes angreb på Nakskov
Under Svenskekrigen i 1659 havde svenskerne belejret Nakskov og lå uden for byens volde.
Fra 2 batterier med henholdsvis 6 og 10 kanoner på ”Stensø” syd for byen begyndte de svenske soldater den 16. maj 1659 at bombardere Nakskov. Beskydningen var rettet mod kirken og det gamle kloster, som svenskerne skød til måls efter, fordi de havde fået at vide at byens krudtbeholdning blev opbevaret i klostret.

Krudtet var ganske rigtigt opbevaret i den gamle klosterkirke, trods sognepræstens ihærdige protester. Under bombardementerne ramte svenskerne Skt. Nikoali kirke med deres kugler hele 9 gange, deraf de 5 gange i tårnet. Når byen blev bombarderet søgte Nakskovs borgere ly i kirken, og det kan ikke have været sjovt at sidde derinde mens kanonkugler og granater fløj om ørene!

Granaten i kirken
D. 1. juni 1659 faldt der en granat i kirken. Den sprang mod én af pillerne og dræbte en officersfrue. 2 dage senere sprang endnu en granat i kirken.

Søndag d. 19. juni 1659 var kirken stuvende fuld, der var 130 altergæster, 7 børn skulle døbes og derfor var alle kirkens tre præster tilstede.
I samme øjeblik som menigheden begyndte at synge en salme lød der et voldsomt brag. En stor svensk granat blev skudt ind gennem kirkehvælvingen. Den ramte forbi præsten foran alteret og ned på en ligsten, som knustes.

Præsten og en ung pige blev såret af stenstumper og murværk. Altertavlen blev stærkt ramponeret og alterkalken blev slået itu. Ingen mennesker kom heldigvis noget til, fordi de nåede at flygte ud af kirken inden granaten eksploderede.

På det sted, hvor granaten blev skudt ind sidder der nu en sort plade som minde. Resterne af den skæbnesvangre granat er udstillet på en sokkel i kirken. Den tilbageværende del af granaten vejer over 45 kilo.

Beretning på vers om den svenske belejring af Nakskov
Kapellan Niels Saxtrup, som også var sognepræst i Lille Løjtofte skrev mange år efter en lang beretning på vers, som fortalte om svenskernes angreb på byen.

Niels Saxtrup kaldte sit værk for en ”Kort og sandferdig Beskrivelse over den Beleiring som Naschou i 13 Uger udstod af de Svenske i Aaret 1659”. Han beskriver granaten således:

Da vi her præster alle tre
Tilstede i Choret var
Med Bøn og Bod at lade os see,
Kom over os slig Fare

Skråt over Præstens Hoved ned,
Som Alteret betiente,
Så at de ham forbi fremsked,
Gud Naade sin’ forleente.

Men Hvelvings Stene, som forgik,
Den Præst paa Armen sloge
Og Hovedet hans Skade fik,
Dog føie Hull de toge.

De samme Stene og skændte slemt
En Alterstage, og Skade fik Kalk og Disk,
som blev forklemt;
Alt var vi i Vaade.

Granaten paa en Ligsteen faldt,
Så Stenene måtte springe,
En liden Skole-Clerk det galt,
Af Skrå fik Skade ringe.

Granaten lå ved højre Side
Af Alteret og brændte,
Fra Choret røg enhver i Tid,
At den ei skulle skiænde:

Jeg selv i Præstestolen ned
Af skræk mig havde dukket,
Der jeg blev vaer Granaten leed,
Der jeg laae indelukket.

Jeg hørte strax den Ligsteen Skrald,
Og tænkte det har været Granaten,
som gav saadant Brald
Men jeg var nær fixeret;

Thi der jeg, som jeg allerbedst
Meente at den havde slaget,
Stod op, og vilde gaae ud,
dernæst Hun slog og de hørte Braget

De Stykker om mine Øren fløj
Jeg var i Faren ene
Paa begge Sider saae jeg Røg
Af Krudt, Kalk, Splint og Stene

Dog Mig min Gud saa naadig var
At jeg fik ingen Skade,
Hans Engle mig paa Hænder bar,
Og frelste mig af Vaade.

Men hvis jeg end et Øjeblik
I Stolen havde dukket
Et Jern igennem Stolen gik
Mit Liv snart havde knukkket.

Niels Saxtrup slap altså fra mødet med den svenske granat med livet i behold, og kunne nedskrive sin beretning senere i livet.

I Skt. Nikolaj kirke blev flere svenske officerer begravet efter byens fald. Der blev bl.a. begravet 3 majorer og en kaptajn, som var faldet under et stormløb mod fæstningens palisader ved Hornværket natten mellem den 15. og 16. juni 1659.

Der er også begravet 4 svenske kaptajner, 1 ritmester, 4 løjtnanter, 2 fændriker og 1 kornet. De faldne er først begravet i kirken efter at fæstningen havde overgivet sig. De blev nedsat i en stor åben begravelse under hele koret, sakristiet og omgangene. Under en restaurering i 1823 blev de taget op og begravet i nordre gang, nær ved altret og i nærheden af granaten.

Der er ingen inskription der viser, at de ligger her.