Skt. Knuds Kirke


Skt. Knuds Kirke


Skt. Knuds Kirke i solskin, buste af Thomas Kingo af Th. Stein


Detailscanning fra Braunius: Skt. Knuds Kirke


Frådstensdomkirkens byggelag. Skt. Knuds Kirke


Ildsted fundet under udgravning ved Domkirken


Muret grav ved Skt. Knuds Kirke


Udgravninger ved Domkirken

Intro

Odenses domkirke blev påbegyndt i 1280’erne. Den erstattede en kirke, som brændte i 1247. Skt. Knuds kirke og området omkring er blevet arkæologisk undersøgt af flere omgange.

Skt. Knuds Kirke

I 1946 blev der under den stående Skt. Knuds Kirke fundet murrester af frådsten og det kunne konstateres at den stående teglstenskirke har haft en forgænger af frådsten. Frådstenskirken har haft en krypt under koret i øst og er påbegyndt senest mellem 1086 og 1095. 1 1998 blev der i området mellem domkirken og rådhuset på de tidligere kirkegårde til Skt. Albani og Skt. Knuds Kloster undersøgt en række plantehuller af forskelligt omfang. Ligeledes blev et fjernvarmetracé i samme område undersøgt. I den forbindelse blev der registreret 343 begravelser fra middelalder og nyere tid. Tæt på Skt. Albani kirkegårds nordlige afgrænsning fandtes parallelt med Overgade-Vestergade et hegnsforløb, som kan være en ældre afgrænsning af kirkegården. Lige øst for den nuværende domkirkes nordportal påvistes tre successive lerlag eller -gulve under et frådstenslag, som stammer fra opførelsen af frådstensdomkirken. Overlejret af det yngste lergulv fandtes en grav, der med sikkerhed er ældre end frådstensdomkirkens byggelag - et indirekte bevis på en tredje og endnu ældre domkirke – en 1000-tals domkirke. I 2000 blev der gravet omkring 500 grave i forbindelse med at pladsen foran domkirken skulle laves om. De 500 begravelser spændte fra slutningen af 1000-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. På arealet foran Domkirken fandtes lige knap 500 begravelser spændende fra slutningen af 1000-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Udover begravelserne blev der fundet spor af et stolpebygget hus, hvis vestgavl udgravedes. Dateringen sattes på grundlag af fund af østersøkeramik og frådstenssmulder i stolpehullerne til slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet.