Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skt. Knuds Sten
Intro


Fortidsmindet
Knud den Helliges hvil ’’Skt. Knuds Sten’’ er bestemt ikke noget imponerende fortidsminde - det er en sten med et enkelt skåltegn - men der knytter sig et herligt sagn til det. Og et enkelt skåltegn er nok til, at vi kan tillade os at have stedet med her! Ved de såkaldte Kancellifredninger i begyndelsen af 1800-tallet var lokaliteten med. Om den ca. 1 m. brede og knap en ½ m. høje sten står der at læse i ’’Antiquariske Annaler 1812’’ s. 363: ’’Paa Assenbølle Mark, ej langt fra Gribsvad, paa højre Haand af Landevejen, naar man kommer fra Odense, ligger St. Knuds Sten, hvorpaa Knud den Hellige, ved sin Reise til Odense skal have hvilet sig. Ved Siden deraf en mindre Steen, hvorpaa Knuds Vaabendrager skal have siddet. Disse Stene, som Almuen af Ærbødighed hidtil har skaanet, ønskes fremdeles bevarede’’. Det er en lang og sejlivet tradition, der knytter Knud den Hellige til disse sten. Under flugten fra Jylland til Odense i 1086 hvilede kongen sig her, hvorved stenen fik form som en stol. Det skyldes, som HCA udtrykker det, at stenen: ’’- var blødere end hans fjenders hjerter’’ (romanen ’’En digters bazar’’). I middelalderen opsøgte mange stenen, og forbipasserende kastede mindre sten på stedet. Lignende adfærd kendes fra andre steder, der ligeledes på den ene eller anden måde kan knyttes til dramatiske og tragiske begivenheder - som drabet på Kong Knud jo unægteligt var. Formålet skal ifølge folketroen være, at man med stenkastet både afværgede ulykker sådan i et lidt større sammenhæng og sikrede den fortsatte rejse mod uheld. Sankt Knuds sten har været fredet siden 1887.


Skt. Knuds stenen