Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skt. Jørgensgården
Intro
Skt. Jørgensgården var hospital for de spedalske i middelalderen. Det lå i udkanten af byen, da de spedalske skulle holdes isoleret. Hospitalet er endnu ikke fundet arkæologisk, men det siges, at der er påtruffet begravelser i området.

Skt. Jørgensgården
Hospitalet Fra skriftlige kilder ved vi, at der var to hospitaler i Ribe i middelalderen, et helligåndshus og et spedalskhedshospital. I et dokument fra 1236 omtales indlagte patienter i et hospital i Ribe, så der har været mindst et hospital allerede på dette tidspunkt. I 1280 nævnes to hospitaler. Helligåndshuset er det ene, hvis rester findes under og vest for den nuværende skt. Laurentii gade. I samme kilde nævnes et andet hospital, som højst sandsynligvis er skt. Jørgensgården. Det er dog først i 1400-årene at skt. Jørgensgården i Ribe nævnes ved navn i kilderne. Ribe skt. Jørgensgårds nøjagtige beliggenhed kendes ikke, men der findes en beskrivelse i Ribe bys jordebog som placerer den i området omkring hjørnet af Rosen allé og skt. Jørgens gade. Ved havearbejde i området skal der være fundet rester af begravelser, sandsynligvis fra hospitalets kirkegård. Skt. Jørgen var de spedalskes værnehelgen, og derfor kaldes spedalskhedshospitalerne typisk skt. Jørgensgårde. De lå i udkanten af byerne, så de spedalske blev holdt isoleret fra resten af befolkningen. Litteratur Ingrid Nielsen: Middelalderbyen Ribe. 1985, s. 69-70.

Litteratur

Der er intet bevaret af Skt. Jørgensgården. Kun gadenavnet vidner om at den har ligget her.