Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skt. Jørgens Gård
Intro
Uden for byens østlige port lå i middelalderen et hospital for spedalske, en Skt. Jørgens gård. Til hospitalet hørte også kirke og kirkegård, men i dag er alle bygningerne for længst forsvundet.

Hospitalet
Spedalske - levende døde I middelalderen var spedalskhed en frygtet sygdom. I dag findes sygdommen stadig i nogle udviklingslande, så sygdommen er grundigt klinisk beskrevet: Det er en kronisk sygdom, hvor smittede udvikler symmetriske spedalske hududslæt med mange spredte knuder og fortykkelse af huden. Dette ses hyppigst på hænderne og i ansigtet, der bliver alvorligt vansiret. I værste fald kan den smittede risikere at miste tæer og fingre. Senere i sygdomsforløbet påvirkes nerverne også, så ansigtsnerverne lammes og øjnene påvirkes med blindhed til følge. Spedalskhed kan også give sår i slimhinderne på kroppen. Allerede i middelalderen blev man klar over at spedalskhed smitter fra menneske til menneske, enten ved langvarig tæt hudkontakt, med steder hvor huden er beskadiget, eller med dråber fra smittede personers næseslimhinde det vil sige ved host og nysen. I dag betragtes spedalskhed dog som en af de mindst smitsomme infektionssygdomme, der findes. Isolation i spedalskhedshospitalet For at begrænse smitten isolerede man derfor ramte i særlige hospitaler oprettet uden for byen. Da man i middelalderen ikke kendte nogen kur for spedalskhed var det en dødelig sygdom. Vansiringen og de stærke lidelser gjorde, at man mente at de ramte fik forsmag på skærsildens lidelser. Derfor var spedalskhed nærmest en hellig sygdom. Den spedalske blev faktisk en levende død efter forvisningen til spedalskhedshospitalet. Der blev holdt begravelse, dødningemesse, for den spedalske. Et optog fulgte efter den spedalske til kirken, som om de gik efter en kiste. Under messen stod den syge på kistens plads og var iført et ligklæde, og præsten foretog jordpåkastelse som til en almindelig begravelse. Man var nu død for andre levende og måtte blive på Skt. Jørgens Gård for altid. Spedalskhed var så knyttet til hospitalerne, at ordet faktisk er afledt af anden del af ordet ho-spital. Skt. Jørgens Gård Et hospital viet til Skt. Jørgen blev bygget i anden halvdel af 1200-tallet. Anlægget bestod af en lille kirke med tilhørende kirkegård samt nogle bygninger til beboelse og værksteder. Ved en udgravning i 1980-81 blev der fundet mere end 1.100 grave, men man regner med, at der i alt blev begravet omkring 1.500-1.600 mennesker på kirkegården fra slutningen af 1200-tallet til et stykke ind i 1500-tallet. Der boede også andre end spedalske på Skt. Jørgens Gård. Det var blandt andet de frivillige plejere og børn, som var blevet født her. Også de var bundet til at blive her resten af deres liv. Desuden blev Skt. Jørgens Gårds kirkegård med stor sandsynlighed brugt som fattigkirkegård i en periode. Tiggere Spedalskhed var en meget frygtet sygdom i middelalderen. Derfor kan det måske undre, at området lå så tæt på byen, ikke mere end cirka 100 meter fra den østlige byport Pjenteport. Forklaring er sandsynligvis, at de spedalske skulle have mulighed for at komme i kontakt med byens borgere for at tigge almisser til deres ophold på Skt. Jørgens Gård. Man mener faktisk, at de mest raske fik lov til at tigge på Fisketorvet inde i byen. Skt. Jørgens Gård forsvandt I Danmark var der omkring 35 Skt. Jørgens Gårde - og isolationen virkede: Sygdommen spedalskhed forsvandt fra Danmarks byer i løbet senmiddelalderen og omkring år 1500 var den også væk i landområderne. Skt. Jørgens Gård mistede derefter sit oprindelige formål og blev i stedet almindeligt hospital. De, som boede på hospitalet, hospitalslemmerne, blev flyttet til Gråbrødre Hospital, da landets Skt. Jørgens Gårde blev nedlagt i 1542. St. Peders Kirke stod til 1625, hvor grunden og bygningerne blev solgt til nedbrydning. Alle levn af spedalskhedsgården er derfor forsvundet i dag. Og dog. Under husene i Skt. Jørgens Gade 30-34 ligger der den dag i dag et stykke af kirkegården, som endnu ikke er blevet udgravet.