Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
SkrillingeIntroSkrillinge er nævnt første gang 1295 i formen Skrilling. Forleddet er nok navneordet skræll, der betyder ’at give en stærk lyd, at skralde’.
Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Den store adelby havde i 1682 et opdyrket areal på 806 tdr. land, men på grund af byens relativt ekstensive 2-vangsbrug takseredes den i 1684 lavt til 110 tdr. htk. mod 159 tdr. i 1844. Byen var tæt knyttet til Middelfart, hvis borgere i 1496 fik kongeligt brev på fri græsning på Skrillinge og Staurby marker. Ålegårde omtales allerede i 1500-tallet, hvor en fæstegård under Hesselagergård i øvrigt gav 1 tdr. ål i landgilde.
Fra Skrillinge er Svendstrup udparcelleret. Umiddelbart nordøst for den nuværende landsby er forgængeren - i form af en stor vikingetidsboplads - for nylig lokaliseret. Skrillinge stjerneudskiftedes i 1795, og siden er 5 gårde flyttet ud.
Godsejere og selvejere
I 1295 skænkede Niels Hamundsen (Husbygård) en meget stor gård (o. 36 tdr. htk.) til oprettelse af 1 alter. I 1453 oprettedes en messe i Middelfart kirke af en gårds - jord på Skrillinge mark. Skt. Knuds Kloster erhvervede ligeledes gods i byen, og klosterlenet havde i 1664 5 gårde i Skrillinge. Under Hindsgavl Len hørte i 1586 2 selvejergårde. Udover disse kron- og kirkebesiddelser omtales i senmiddelalderen en række adelsbesiddelser, heriblandt i 1425 en sædegård. Fra 1450 til 1461 opkøbte Eggert Frille 4 gårde i byen, og disse gårde optræder endnu på skiftet efter datteren i 1504. I 1664 var byen stort set delt mellem kronbesiddelser og adelsbesiddelser.
Blandt adelen dominerede Jørgen Brahe med 4 gårde og 1 vejrmølle. Efter krongodsets frasalg samledes størsteparten af byen (15 gårde) under Hindsgavl (i 1775). Endnu i 1806 bestod byen af 17 gårde, hvoriblandt 15 fæstegårde og 17 huse. Inden 1844 var samtlige gårde overgået til selveje, medens der endnu i 1903 var et betydeligt antal fæstehuse under Hindsgavl.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde synes nogenlunde konstant fra 1606 til 1806, idet det dog skal bemærkes, at 18 af de 19 gårde i 1664 var afbrudte som følge af svenskekrigen, men byen genopbyggedes hurtigt. Fra 1806 til 1844 fordobledes gårdtallet i forbindelse med overgangen til selveje, medens hustallet ekspanderede i mere normalt omfang. I overensstemmelse hermed var befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 stærkere end normalt. I det 20. årh, har Skrillinge udviklet sig til parcelhus og landevejsby. Gårdene var i 1684 af normal størrelse, byen synes aldrig egaliseret.
Areal351 ha heraf opdyrket 1688: 806 td land. (Fejl i arealtallet eller også er ejerlavet blevet reguleret - evt en del overført til Middelfart.)DriftssystemTovangsbrugUdskiftningsår1795UdskiftningstypeStjerneudskiftning.
Den gamle smedie i Skrillinge, ca. 1910. Smedemester Valdemar Dahl ses yderst til højre. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.
Branddammen ved Helenevej i Skrillinge, ca. 1940. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.
Købmand Jens Anders Larsen, Skrillinge, 1930'erne. I baghuset lå Skrillinges første elværk fra 1911-18. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.