Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skovsgårde
Intro
Skovsgårde nævnes første gang 1486 i formen Skowsgordæ. Kilden kan dog også referere til et andet Skovsgårde.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Skovsgårde ejerlav rammer mod nord en mindre rydningsbebyggelse Nymark (1610: 3 gårde). Ejerlavet rummer ialt 474 ha, hvoraf i 1688 var opdyrket 32% - en typisk lav opdyrkningsgrad for skovbygdejerlav. Skovsgårde takseredes i 1688 til 53 tdr. htk. mod 63 tdr. i 1664. Byen havde i 1682 treårig rotation, men med 5 eller flere vange. Byen indgik i dyrkningsfællesskab med Nymark. I 1664 gav 2 af gårdene i Skovsgårde afgifter af Nymark og andre jorder, ligesom de to Nymarksgårde ydede af nyopdyrkede jorde. Tilsammen takserede ejerlavets skove da for 40 svin olden. Skovsgårde er anlagt som rydningsby, formentlig på en del af Gambys ejerlav. Alternativt kan Skovsgårde have hørt med til Rugård lens skovenemærke. Bebyggelsen dukker først op i det skriftlige kildemateriale v. 1500 og behøver næppe at være ældre. Samtlige gårde lå da under Rugård len. Endnu i 1537 optræder kun en afgift af Nymark i lens jordebogen, men i 1610 opremses 3 gårde i Nymark. Antallet af gårde i Nymark sank senere til 2. I overensstemmelse med den fremførte tolkning hørte også Nymarksgårdene under Skovby len. Skovsgårde blokudskiftedes i 1789, og siden er en enkelt gård udflyttet. Godsejere og selvejere Endnu i 1664 lå hele Skovsgårde under kronlenet Rugård, men i løbet af 1700-tallet blev Elved hovedbesidder, med ialt 6 gårde og 1 hus i 1773. Overgangen til selveje var afsluttet inden 1844. Landsbyens udvikling I 1537 var der 8 gårde i byen, og dette antal synes stort set beholdt endnu i 1774 (i 1572 er Nymarksgårdene medregnet, i 1664 er medregnet et øde hus uden bygninger på 1,5 tdr. hkt). Frem til 1844 stiger gårdtallet markant. Antallet af huse synes betydningsløst i 1600-1700 tallet.

Areal
474 ha, inkl. Nymark, heraf opdyrket 1688: 32% formentlig inkl. Nymark.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Uregelmæssig blokudskiftning.