Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
iPhone
Android
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Skovsbo – herregårdenIntroSkovsbo ved Rynkeby på Nordøstfyn er anlagt før 1400. Hvor meget før den er anlagt, vides ikke. Herregården er en enestegård beliggende nær landsbyen Rynkeby.HerregårdenHerregården Skovsbo ligger omtrent en kilometer øst for Rynkeby, i hvis kirke vi finder herregårdens smukke gravkapel med de musicerende engle. Bygmesteren er Hardenberg-familien, der i det hele taget forvandlede Skovsbo fra en lille 1400-tals herregård anlagt ved skovrydning, som navnet antyder, til en virkelig standsmæssig sædegård for højadelen. En periode i 15-1600-tallet kom fæstegodset op på omkring 50-60 gårde. Senere, i 1722, blev landsbyen Hagendrups jord desuden lagt under Skovsgård og gjorde denne til en af de største hovedgårde på Fyn. Og dog høstede Hardenbergerne trods deres møje mest ulykke på stedet.
Der er noget tungt utilnærmeligt over de massive og imponerende bindingsværkslænger på avlsgården, og herregården gemmer da også på en helt usædvanlig historie, der har talt til fantasien i århundreder og har gjort stedet til Et spøgelseshus uden lige, som Gorm Benzon skrev.
Rigshofmester (dvs. ”finansminister”) Ejler Hardenberg overtog gården i 1562, og ved hans død i 1565 gik den videre til sønnen Erik Hardenberg, der havde uddannet sig på universiteterne i bl.a. Wittenberg, Strasbourg og Paris og siden fungeret som hofjunker. Han blev også rigsråd og lensmand, men ønskede mest af alt ”at blive hjemme og leve på mine gårde og at tilbringe tiden med bøger og studier”. Der var nu også rigeligt at gøre her, for Erik Hardenberg var en af sin tids godsrigeste mænd. Han ejede alene på Fyn tre herregårde (foruden Skovbo: Brahesholm og Broløkke ved Kerteminde), men netop Skovsbo synes at have været hans store projekt, og i hvert fald det af hans talrige byggeprojekter, der står bedst bevaret – og Skovsbo blev da også et foretrukket opholdssted for hustruen Anne Rønnow og ham selv.
Den nye hovedbygning blev opført i 1572-79 og af så stor arkitektonisk kvalitet, at den regnes for en af landets smukkeste borggårdsbygninger fra renæssancen.
Men ulykkerne ramlede ned over familien. Anne Rønnow led ikke uden grund af tungsind. Hun havde mistet seks søskende og døde som den sidste af Rønnow-familien i 1609. Ægteskabet med Erik Hardenberg resulterede i ni børn, men ulykkeligvis ville skæbnen, at de seks døde før forældrene, og blandt dem var de tre sønner, der alle døde, uden livsarvinger. Ikke underligt søgte parret tilflugt i religiøsitet og fromhed, og det formodes, at det er Anne Rønnow, der har opsat krucifikset, der stadig står ved vejen mellem Skovsbo og Rynkeby, og ikke må flyttes eller fjernes, medmindre man ønsker at fremkalde ulykker over Skovsbo. Det er da også Anne Rønnow, der i særlig grad står bag spøgerierne på gården.
Erik Hardenberg blev i 1604 stedt til hvile i kapellet i Rynkeby kirke, men få år senere overflyttedes kisten til familiegravstedet i Klovborg kirke i Jylland. Med englekapellet i Rynkeby, krucifikset ved vejen og herregården med dens spøgerier er Hardenbergerne så sandelig stadig tilstede i sognet.
I løbet af 1800-tallet fjernedes de tætbyggede bindingsværkslænger, der siden Hardenbergs tid havde sluttet sig til den grundmurede hovedbygning, således at denne fik sit nuværende fritliggende præg. I 1881 blev der til gengæld føjet en nordfløj (i røde sten) til hovedbygningen. De nuværende ejere, familien Normann, har modtaget en bevaringspris for deres meget omhyggelige og pietetsfulde indsats med vedligeholdelse og restaurering af anlægget.
Historiske tildragelserBeboere i 1845:
Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Hans Christian v. Vesten Berg;M;33;Gift;Marslev sogn, Bjerge herred;Herre til Skovsboe
Mariane Lovise v. Haxthausen;K;25;Gift;Kjerteminde;Hans kone
Lars Christian Jensen;M;38;Gift;Lunde sogn, Sunds herred;Avlskarl
Hans Rasmussen;M;22;Ugift;Her i sognet;Arbeidskarl
Hans Hansen;M;22;Ugift;Skjellerup sogn, Vindinge herred;Arbeidskarl
Hans Madsen;M;27;Ugift;Skjellerup sogn, Vindinge herred;Arbeidskarl
Villum Nielsen;M;27;Ugift;Her i sognet;Arbeidskarl
Anders Nielsen;M;16;-;Davinde sogn, Aasum herred;Arbeidskarl
Hintze Nielsen;M;44;Gift;Revninge sogn, Bjerge herred;Staldkarl
Christen Nielsen;M;54;Gift;Agedrup sogn, Bjerge herred;Rygter
Søren Nielsen Faaborg;M;41;Ugift;Faaborg sogn, Skads herred??;Rygter
Stine Rasmussen;K;26;Ugift;Odense;Huusjomfrue
Sophie Rasmussen;K;23;Ugift;Nyborg;Stuepige
Anne Andersdatter;K;26;Ugift;Her i sognet;Kokkepige
Dorthea Sophie Christine Beversøe;K;28;Ugift;Neumünster;Meierske
Karen Maria Nielsdatter;K;37;Ugift;Her i sognet;Malkepige
Amalia Sophie Holgersen;K;23;Ugift;Kjerteminde;Malkepige
Maren Nielsdatter;K;20;Ugift;Bekke sogn, Christ herred ??;Malkepige
Karen Andersdatter;K;25;Ugift;Refsvindinge sogn, Vindinge herred;Bryggerpige
Vilhelm Demant;M;25;Ugift;Odense;Gartner
Bemærkninger til navnetSkovsbo er nævnt første gang i 1404 i formen 'Schowsbo'. Navnet er sammensat af 'skov' og 'bo', der betyder gård eller ejendom.Ejerrække1369 Tue Nielsen Bild
1450'erne Peder Lykke
1562 Eiler Hardenberg
1609 Preben Gyldenstierne
1680 Erik Lykke og flere andre parthavere
ca.1705 Chr.Rosenkrantz
1767 Hans Berg
1865 F.L.V.Ahlefeldt-Laurvig
1914 Udstykningsforeningen for Fyns og Sjællands stifter,
1914 hovedparcellen P. Christensen
1914 mejeriejer Jensen
1915 Mads Larsen
1916 K. Brandt
1923 Kai G. Hamann
1946 Aage Fast
1985 P.H. NormannLitteratur
Herregården Skovsbo mellem Langeskov og Kerteminde. Den trefløjede hovedbygning fra 1572-79 fra havesiden.
Hovedgården Skovsbo (Rynkeby sogn). Hovedbygningen.
Litografi. Herregården Skovsbo.
Udklip fra Illustreret Tidende. Herregården Skovsbo
Hovedgården Skovsbo (Rynkeby sogn).
Forhenværende herregårdsmejeri på hovedgården Skovsbo (Rynkeby sogn).
Hovedgården Skovsbo (Rynkeby sogn). Staldbygningen.