Skovholmen


Rester fra den gamle losseplads ved Skovholmen.

Intro

Et af byens grønne anlæg ligger ovenpå en af byens gamle lossepladser. Skovholmen blev anlagt i 1984 af langtidsledige.

Skovholmen - byens gamle losseplads

Der var en del diskussion i 1980’erne omkring den fremtidige anvendelse af den gamle losseplads på Grenåvej. Det endte med, at kommunen besluttede sig for at anlægge et grønt område til glæde for alle borgere. Centralt i den nye bypark, Skovholmen, var en stor, kunstig bakke, som om vinteren skulle bruges af skientusiaster. Projektet blev i øvrigt gennemført af langtidsledige, som derved kom i aktivering. Da kommunens folk kom ud for at se den nye park, opdagede de en mængde små, grønne planter, som de ikke kunne identificere. Det viste sig senere at være små tomatplanter. Forklaringen var den, at rensningsanlægget forud for anlægsarbejdet havde smidt en stor mængde slagger på området. Netop tomatkerner er svært nedbrydelig, og de ryger lige igennem det menneskelige system og ud i kloakkerne. Derfor indeholdt slaggeret fra byens rensningsanlæg ret betydelige mængder af tomatkerner, som var gået i gang med at spire. På toppen af den kunstige bakke er der en fantastisk udsigt ud over Randers Havn. Området bruges som hundeskov.
Læs om mere om Randers Havn.


Historien om affaldet

Forureningsproblemet hører ikke kun det moderne samfund til. Fra forskellige lov- og tingbøger ved vi, at der lige siden middelalderen har været problemer med bortskaffelsen af affald fra både dyr og mennesker i landets større byer. Lovgivningsmagten har gjort hæderlige anstrengelser og truet med både bøder, tugthus og afhuggede lemmer, hvis folk ikke bedrede sig med hygiejnen, men alligevel var både møddinger og løse dyr i gaderne helt almindeligt så langt op som til slutningen af 1800-tallet. I slutningen af 1800-tallet havde man efterhånden fået bugt med gademøget i Randers. Der blev indgået renovationsaftaler med forskellige firmaer, og i 1908 erhvervede byrådet et område omkring den nuværende Infanterivej og fik det udlagt som oplagsplads for affaldet. Der blev skelnet mellem dag- og natrenovation. Under dagrenovation fjernede skraldemændene almindeligt husholdnings- og gadeaffald, mens den natlige renovation fjernede lokumsaffaldet. Affaldet gav selvsagt en ubehagelig stank, og det næste problem i byerne blev derfor, hvad man skulle gøre af det indsamlede affald. En del blev anvendt som gødning på omkringliggende marker eller smidt i ler- eller sandgrave (lossepladser). Problemet var dog, at dyngerne af affald bare voksede og voksede, så der måtte gøres noget. I starten af 1900-tallet var man i England og Tyskland begyndt at afbrænde affaldet. Udover at det afhjalp det fysiske affaldsproblem, så havde det også den fordel, at man ved afbrændingen udviklede varme, som kunne fremstille damp til drift af elektriske anlæg. Affaldet kunne på denne måde pludselig bruges som en indtægtskilde for byen - i stedet for et voksende problem. Det var dog ikke alt affald, som kunne brændes, og der var stadig behov for et areal, som kunne udlægges til losseplads. Randers by er vokset langt ud over arealerne, hvor mange af byens ældste lossepladser har ligget. I 1984 nedlagde kommunen den gamle losseplads ved Grenåvej.