Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skovgård
Intro
Fyn er rig på oldtidsfund fra alle hovedperioder, sten-, bronze- og jernalder samt vikingetid, og tillige stort set alle underperioder. Alligevel kan det ikke undgås, at nogle fund er bedre repræsenteret end andre. Ikke mindst hvad angår gravmaterialet fra ældre jernalder (500 f.Kr.-400 e.Kr.), står Fyn stærkt - vi kender faktisk flere tusind grave fra denne periode. Møllegårdsmarken ved Gudme gør med sine ca. 2.200 begravelser selvfølgelig sit, men rundt om på øen er der undersøgt mange mindre gravpladser, der har hørt til mere almindelige bopladser end den ekstremt rige Gudmebygd. En typisk fynsk gravplads i så henseende er lokaliteten Skovgård ved Sdr. Nærå.

Fortidsmindet
Tusindvis af grave Skovgård-sagen begyndte ganske normalt med, at lodsejeren, landmand Gunnar Simonsen i nogle år bemærkede potteskår og oppløjet trækul et bestemt sted på sin mark. I 1975 pløjede han lidt dybere end normalt, og så blev de brandgrave, hvorfra skår og trækul stammede, synlige. Museet blev kontaktet, og med årlige kampagner frem til og med 1979 kunne gravpladsen totalundersøges med stor hjælp fra den lokale amatørarkæologigruppe. Udgravningen afdækkede 55 grave fra yngre romersk jernalder (200-400 e.Kr.). Gravgaverne bestod af det vanlige så som kamme, knive, dragtnåle (fibler), perler, lerkar m.m. I beretningen fra udgravningen (1979) kan man bl.a. læse, at den ligger ’’på en mindre skråning i en mark, der igennem hundreder af år har været under kultur. Ved traktorplovens indførelse for ca. 20-30 år siden er pløjedybden øget. En langsom ødelæggelse af gravpladsen er muligvis påbegyndt her. Dette viser sig tydeligt i dag, da ca. 2/3 af urner og bikar ved udgravningen delvist var ødelagt. Skår fra disse, endog bundskår, stumper af de dødes brændte knogler og enkelt gravgods var at finde på jordoverfladen eller i pløjelaget. Naturens forskellige påvirkninger har haft ringe andel i denne ødelæggelse...’’ Dette er et centralt punkt i problemerne omkring bevaringstilstanden for så sårbare fortidsminder som gravpladserne. I de seneste 50 år er der ved markarbejde sket større ødelæggelser af vores levn fra oldtiden end eksempelvis i de forudgående ca. 1700 år, der er passeret, siden den sidste begravelse fandt sted på Skovgård-gravpladsen. Og situationen bliver værre og værre. Pløjedybden forøges til stadighed, og hertil kommer nye ’’djævelske’’ opfindelser som de såkaldte reol-plove, der ved skovplantning vender om på undergrund og muldlag. Hertil kommer megen anden ødelæggelse i forbindelse med anlægsarbejder af enhver tænkelig slags - det er ganske enkelt blevet umuligt at følge med. Gravpladserne er uhyre vigtige, når samfundsforholdene i oldtiden skal søges klarlagt. Det er her, vi får indtryk af forskellen på folk ved at se på gravgavernes kvalitet og mængde. Antallet af grave siger noget om den tilhørende boplads´ størrelse. Hertil kommer de undersøgelser, der i nogle tilfælde kan foretages på det bevarede benmateriale. Som sagt mister vi meget i disse år, derfor må vi være ekstra taknemmelige for det, vi har. Og her er Fyn godt hjulpet takket være de fem bind omhandlende flere tusind ’’Fynske jernaldergrave’’ som Erling Albrectsen (museumsinspektør ved Fyns Stiftsmuseum), udgav i perioden 1955-1973.


Kniv og to kamme af jern, en dragtnål af bronze, glasperle og lrkar fra Skovgård-gravpladsen ved Sdr. Nærå (200-400 e.Kr.)