Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skovdallund Vandmølle
Intro
Skovdallund Vandmølle hørte til de meget gamle kongelige vandmøller.

Skovdallund Vandmølle
Lokation Møllen lå syd for Jelling ved foden af skrænten ned med Grejs Å. Møllesøen fik ikke sit vand fra Grejs Å, men fra kilder. Fra 1883 fik møllesøen yderligere tilførsel af vand fra Faarup Gaards Skov via en grøft. Historie Det vides ikke, hvornår møllen er grundlagt. Den omtales første gang i jordebogen fra Koldinghus Len i 1573. Ligesom den dengang nedlagte Jelling Mølle og sidenhen Fårup Mølle, hørte Skovdallund Mølle til krongodset. I 1617 anmodede mølleren kongen om eftergivelse af landgilden samt hjælp med noget bygningstømmer, da møllen var brændt. I det hele taget var 1600-årene trængselstider for møllen. Flere gange må mølleren anmode om eftergivelse af landgilden, og svenskekrigene er hård ved møllen. Således omtales møllen som ganske ruineret i 1660-61. I 1683 berettes, at møllen drives med en kværn og et hjul af ringe overfaldsvand. Møllesøen beskrives som tilgroet, og der hørte ikke avl med til møllen. Eneste søgning kom stort set fra Jelling by. I 1722 overgår møllen til selveje, og i løbet af århundredet udvides møllen med endnu et overfaldshjul og en kværn samt et grubbeværk. I det 19. århundrede var der en kort overgang karteri på møllen. Udover at møllen får et jordtilliggende på 24 tdr. land, sker der ikke meget med møllen i løbet af 1800-tallet. Omkring 1900 består møllen således af 2 grovkværne, boghvedkværn og sigte. Søgningen kunne til tider være god, når der ikke var vind til at drive Jelling Vindmølle. 1918-1923 ejedes møllen af Jelling Elektricitetsværk, der installerede en turbine. Vandkraften har dog ikke betydet det store for elektricitetsværket, der ejede en 68 HK motor. De solgte da også møllen til Jelling Vandværk efter fem år. Vandværket pumpede vand fra møllesøen og omliggende borehuller op til Jelling Vandtårn, så møllesøen nogle gange løb tør. I dag er der kun avlsbygningerne tilbage af møllen. Litteratur: Bøcher, Steen B.: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt, Vejle Amts Årbog, 1949. Vanddrevne Elværker i Danmark 1890 – 1940 - www.kulturarv.dk