Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skovballe - Tåsinge
Intro
Skovballe er nævnt første gang 1460 i formen Skouballi. Efterleddet er ’-balle’, der betyder terrænforhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 248 ha store ejerlav var i 1688 56% opdyrket. Tallet skal dog tages med forbehold, da Skovballe havde integreret dyrkningsfællesskab med nabobyerne, hvorfor ejerlavsskellene først fastlagdes ved udskiftningen. Skovballe takseredes i 1684 til 55 tdr. htk. og i 1844 til 45 tdr. Byen havde i 1684 trevangsbrug. I en periode fungerede Skovballe som færgested for forbindelsen til Ærø og Holsten. Byen synes som rydningsby udparcelleret af Søby i dennes kystskovbælte. Skovballe stjerneudskiftedes i 1799, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1490 pantsatte Gertrud Monsdatter 1 gård i Skovballe og Ormegård (her), men ellers hørte størsteparten af byen, nemlig 6 selvejergårde og 1 fæstegård, i senmiddelalderen under bispelenet Kærstrup (Valdemarslot). Ved reformationen overgik Kærstrup til kronen, der i 1573 afhændede godset med bl.a. 8 gårde i Skovballe til adelsbesiddelse. Efter en kort godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 (i 1664 var hele byen udlagt til Laurits Jørgensen tolder i Nyborg) samledes byen atter under Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 7 gårde og 8 huse. Endnu i 1903 lå byen samlet under Valdemarslot (stamhuset Thorseng). Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes i 1500-tallet at have været 8-9, men daler i 1600-tallet til 6, der til gengæld var unormalt store. I løbet af det 19. årh. ekspanderer gårdtallet til sit gamle niveau. Hus- og befolkningstallets stigning i det 19. år. ligger klart under det normale, formentlig som følge af den manglende overgang til selveje. Gårdene var i 1684 meget store (i gennemsnit 92 tdr.htk.) Byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
242 ha heraf opdyrket 1688: 56%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning