Skjoldenæsholm


4 cm kort. Skjoldenæsholm omgivet af ager, skov, sø og eng


Matrikelkort. Herregården med park, sø og omgivelser


Skjoldenæsholm set fra Mortenstrupvej. Skjoldenæsholm set fra Mortenstrupvej med golfbanen i forgrunden.

Intro

Herregården Skjoldenæsholm ligger smukt omgivet af agerland, skove og søer i det kuperede midtsjællandske landskab. Herregårdens ældste bygning er fra 1662, mens hovedbygningen er opført 1766 i neoklassicistisk stil, måske af arkitekten Philip de Lange...

Herregården Skjoldenæsholm ligger smukt omgivet af agerland, skove og søer i det kuperede midtsjællandske landskab. Herregårdens ældste bygning er fra 1662, mens hovedbygningen er opført 1766 i neoklassicistisk stil, måske af arkitekten Philip de Lange. Skjoldenæs, som var gårdens oprindelige navn, er et meget gammelt herresæde. En kilometer mod syd på et næs i Valsølille Sø findes voldstedet Slottet, der er resterne af en kongeborg. Borgen er forbundet til Valdemarsvejen, der var en del af Sjællands vejnet i middelalderen. Vejstumper findes endnu i de nærliggende skove, hvor man kan vandre i Valdemar Atterdags fodspor. ''Herregård med vokseværk'' De fleste herregårde ligger i betagende omgivelser, og Skjoldenæsholm er ingen undtagelse. Beliggenheden er ikke kun naturskøn men også strategisk god med en masse ressourcer og herligheder i nærheden. Det vidstrakte, bakkede skov- og overdrevsterræn mod nord har leveret tømmer, græs til kvæg, oldensvin og jagtmuligheder. Søen, Gårdsø, ved parken har givet vand og fisk til husholdningen. Engenes hø kunne levere vinterfoder til mange kreaturer. Agerjorden til herregården er gennem tiden blevet udvidet ved at nedlægge gårde i den tidligere landsby Valsølille mod syd. Omkring år 1800 opførte major Brunn de Neergaard, slægtning til de nuværende ejere, en Valsølillegård på landsbyens plads. Herregårdslandskabets store marker, landarbejderhuse, stendiger, skove, gamle træer, søer, enge, vejspor og voldstedet fortæller alle om Skjoldenæsholms historie.