Skjern Å Nørrekanal

Kort 1912. Engvandingskanalen begynder i kortet øverste højre hjørne og løber nord om Skjern Å

Kort 1991. Danmarks længste engvandingskanal er endnu synlig i terrænet, selvom den ikke længere er i brug

Luftfoto. Åens store slyngning vest for Sdr. Felding, med det bevarede overrislingsanlæg

Store Skjernå Kanal. Store Skjernå Kanal kan for det utrænede øje forveksles med et naturligt vandløb

Stemmeværk ved Rind Å. Sydvest for Arnborg Kirke findes stemmeværket i Rind Å, der stemmer vandet op i Store Skjernå Kanal

Intro

I 1871-72 blev Store Skjernå Kanal anlagt af Hedeselskabet. Den 23 kilometer lange kanal blev Danmarks største engvandingsanlæg, hvormed 1100 hektar eng kunne kunstvandes ved overrisling. Kanalen løber fra Rind Ås udløb i Skjern Å vest for Arnborg Kirke og til Ahlergårde lige øst for Borris. Kanalen er 11 meter bred ved begyndelsen og dens største vandføring var 3-4 kubikmeter pr. sekund. Et stemmeværk pressede vandet ind i kanalen, og herfra ledtes det ved hjælp af talrige mindre kanaler ud over engenes omhyggeligt nivellerede overflader. Kanalanlægget opleves bedst ved holdepladsen ved stemmeværket tæt ved Skjernå Bro. ''Overrisling med bonus'' I begyndelsen af 1800-tallet voksede interessen for engvanding betydeligt. Ved overrisling kunne græsudbyttet på engene nemlig forøges, og derved kunne husdyrholdet vokse tilsvarende. Samtidig fik hedegårdene mere staldgødning til markerne med forbedret kornudbytte til følge. Indtil omkring 1910, hvor interessen for engvanding dalede, blev der anlagt omkring 600 kilometer vandingskanaler, som kunne vande omkring 10.000 hektar eng. De fleste engvandingsanlæg blev etableret ved de vestjyske åer: Skjern Å, Karup Å, Storåen, Vorgod Å og Varde Å. Store Skjernå Kanal regnes som det største og et af de bedst bevarede kulturminder fra hedeopdyrkningens første århundrede. Mange større fælles engvandingsanlæg blev anlagt efter Hedeselskabets grundlæggelse i 1866.