Skindmølledamme


Udsnit af det første matrikelkort over Bygholm Hovedgård. Skindmølledammene er vist.


Dæmningen ved den nederste Skindmølledam set fra vest.Foto Horsens Museum

Intro

Kommer man ad Åbjergskovvej og passerer de hyggelige skovsøer, er det svært at forestille sig, at dette må være spor af tidlig mekanisering af en håndværksproduktion. Det eneste man kender dammenes funktion er navnet "Skind Mølle Dame" på et kort fra 178

Mølledamme

På stedet er der ikke nogen stor vandføring, hvilket dog kompenseres noget af et højt fald, som var velegnet for et overfaldshjul. Møllen må have ligget nedenfor den nederste dæmning. For at samle vand er der i den naturlige slugt bygget tre dæmninger med hver sin dam ovenfor hinanden. Det har således været muligt over et stykke tid at samle temmelig meget vand. Denne måde at samle vand på kendes i flere tilfælde fra renæssancen, således fra Tycho Brahes Hven. Man har kunnet kontrollere møllens kraft meget nøjagtigt på denne måde, hvilket har været en fordel i en specialmølle, som sandsynligvis kun blev brugt en gang imellem, så der var tid nok til igen at samle vand.


Skindmølle

"Skindere" og "feldberedere" garvede tynde skind og pelsværk. En del af garveprocessen gik ud på mekanisk at gøre skindene bløde. Hertil benyttedes skindmøller. Selve møllen har sandsynligvis været af ret beskeden størrelse og det må formodes at den kun benyttedes lejlighedsvis af håndværkere inde fra købstaden Horsens. Det er således ikke sandsynligt, at der har været nogen beboelse i møllen. Arkæologiske spor af selve møllebygningen må formodes at kunne være bevaret under Åbjergskovvej, da vejdæningen i dag sandsynligvis er noget bredere end den oprindelige mølledæmning på stedet. Fra 16-1700 tallets kilder kendes i øvrigt nær Horsens feldberedermøller ved Vær Sø og på Dagnæs Mark.