Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skellerup
Intro
Skellerup er nævnt første gang 1414 i formen Skeldorp. Forleddet er navneordet skæl, skial, som betyder skel eller grænse. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 335 ha store ejerlav var i 1682 opdyrket 57%. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 81 tdr. htk. Af det oprindelige ejerlav er udskilt torperne Biskopstorp og Såderup, Grøftemølle og Grønne Mølle samt hovedgården Hindemae, der har gjort flere indhug i ejerlavet. Før 1667 blev præstegårdens jord og eng mageskiftet med Hindemae formentlig i forbindelse med en hovedgårdsudvidelse. Hindemae omtales som hovedgård fra 1326, men i 1610 beskattedes den som bondegård. I 1664 var den nået op på 76 tdr. htk. hovedgårdsjord. Skellerup (skel-torp) har navn efter herredsskellet mellem Vindinge og Åsum herreder. Omkring 1450 sloges det fast, at Skellerup og Hindemae havde fiskeret i Womme sø på herredsskellet. Der har været betydelige skove i ejerlavet. I 1494 havde præstegården olden til 100 svin, men i 1664 takseredes hele byen for blot 46 svins olden. I 1690 hedder det at præstegårdens jord er fordærvet af onde urter. Skellerup blokudskiftedes i 1795, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Omkring 1450 havde Lykkesholm en enkelt gård i byen. I 1548 tilhørte denne (?) gård Hesselagergård. Byen domineredes imidlertid helt af selvejere, hvoraf der i 1537 fandtes 11 under kronlenet Nyborg, hertil kom præstegården og 2 kirketjenere. I 1664 var krongodset overgået til Hindemae, der da besad 11 gårde og 4 huse. I 1778 havde Hindemae 10 egaliserede gårde og 10 huse. Det vil sige hele byen med undtagelse af præstegården. Grønne Mølle tilhørte på dette tidspunkt Juulskov. I 1844 var overgangen til selveje vidt fremskredet, og i 1903 var den afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 15 i 1572 til 13 i 1664 i forbindelse med Hindemaes ekspansion. Frem til 1774 falder gårdtallet yderligere bl.a. i forbindelse med en egalisering af byen. Overgangen til selveje ledsages af kraftig ekspansion i gård- og hustal. Gårdene var i 1684 lidt under normalstørrelse. Byen egaliseredes på et hartkornsniveau a 8-4-0-1 2/9 tdr. inden 1778. Grønnemølle er bevaret som en firlænget stråtækt møllegård.

Areal
335 ha. heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Skellerup Brugsforening. Uddeler Ras. Rasmussen med hustru og en del af familiens børn. Billedet tilhører Ullerslev Lokalarkiv.


Skellerup Kirke. Billede fra DIS Danmark