Skejten ved Fuglsang på Lolland
Oluf Hartmann (1879-1910): Landskab med båd, Skejten ved Fuglsang, Lolland. Olie på krydsfinér. 31,5 x 33,5 cm. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj
Egetræer på Skejten. Foto: Peter Wilcken Hacke, Museum Lolland-Falster.
Strandeng med egetræer. Foto: Peter Wilcken Hacke, Museum Lolland-Falster.
Intro
Skejten - kunst, kulturhistorie, natur og landskab
Om Skejten og maleren Oluf Hartmann
Via familierelationer kom maleren Oluf Hartmann (1879-1910) fra slutningen af 1800-tallet og frem til sin død ofte på Fuglsang Herregård, der ligger naturskønt nær skov, sund og den i dag fredede halvø Skejten.
Sidstnævnte er bl.a. karakteriseret af gamle, krogede egetræer og lave, udstrakte strandenge, som Hartmann yndede at skildre i kraftfulde nærbilleder med farverigdom og vilter penselføring. I motiverne sætter maleren fokus på den rå, uspolerede natur og den selvstændige kunstneriske fortolkning af et område, som han anså for ladet med en særlig ’oprindelighed’.
Denne fascination af Skejten blev op gennem det 20. århundrede delt af en række danske kunstnere, som på forskellig har skildret stedet, bl.a. under kortere og længere ophold i det lille Skejtehus tæt ved vandet. En række af disse værker tilhører i dag Fuglsang Kunstmuseum.
Oluf Hartmann (1879-1910)
Landskab med båd. Skejten ved Fuglsang, Lolland. Ca. 1905
Olie på krydsfinér. 31,5 x 33,5 cm
Tilhører Fuglsang Kunstmuseum
Litteratur: Valentiner, Gitte: Oluf Hartmann 1879-1910. Urkraft og heltedyrkelse. Udstillingskatalog. Kunstforeningen, Storstrøms Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, 1990
Skejten på Sydøstlolland bliver ofte nævnt som et ægte istidslandskab, uopdyrket i generationer.
Men er det kun naturen, der har været på spil, eller har vore forfædre alligevel haft en vis indflydelse? De store linier i landskabet på det sydøstlige Lolland er dannet under den sidste istid, hvor store gletschere gled henover området. Den sidste af de mange gletschere modellerede landet til en hel række af langstrakte, lave bakker og dale.
Kører man mellem Nysted og Nykøbing passerer man tværs henover en hel serie af disse små bakker og dale, der tegner sig svagt i landskabet. Tydeligst er nok dalen med Flintinge Å. Da de store ismasser smeltede væk fra området efterlod de landet tørt, men den smeltende is fik vandet til at stige op til det nuværende niveau. Vandet har oversvømmet de lavest liggende dele af dalene, mens bakkerne er tørre og således danner den blidt bugtende kystlinie, vi kender i dag med mange små næs og halvøer, heriblandt Skejten.
Yderst på Skejten ligger et af landsdelens smukkeste landskaber, med lave strandenge ud til Guldborgsund. Herfra hentede Olaf Rude motivet til malerierne i folketingssalen. På strandengene ligger store blokke strøet. Blokkene kom til landet med gletscherne som efterlod dem her for over 10.000 år. Ser man tættere på de store sten kan de afsløre hvilke ruter de store gletschere tilbagelagde før de nåede området. De store sten ses også liggende i stort tal i de lavvandede områder, men på markerne mangler stenene. Her er de samlet sammen og anbragt i de diger, der nu omkranser markerne.
Yderst på Skejten findes en af landets mindste kystklinter, som afslører hvordan jorden ser ud nede under muldlaget. Klinten er kun omkring en halv meter og alligevel rummer den fortællinger om landet for mange millioner år siden. I den lille klint ses nemlig den over 60 millioner år gamle skrivekridt som vi blandt andet kender fra Møns Klint. I skrivekridtet findes store mængder flint, som har haft stor betydning for området i stenalderen. Der er i området gjort en lang række opsamlinger af flintøkser og andet bearbejdet flint fra tilhørende stenalderbopladser, og Flintinge landsby på Østlolland har jo ligefrem sit navn efter de enorme mængder flint, der findes i kalken. Egnen har derfor i stenalderen været et særdeles vigtigt råstofområde.
Oluf Hartmann, Grieg, Carl Nielsen og Oluf Rude samledes på Fuglsang i familien Neergaards tid og i dag ligger så det nye Fuglsang Kunstmuseum med udsigt til Skejten.
Skejten juni 2010