Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skebjerg
Intro
Skebjerg er nævnt første gang 1542 i formen Skæbierg Skieberg. Forleddet er sandsynligvis navneordet skethi, som betyder grænse. Efterleddet er bjerg, som har været det almindelige ord for en naturlig, større, relativ stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 904 ha store ejerlav var i 1688 øjensynlig kun opdyrket 20%. Selve byen bestod kun af tre navngivne gårde (Søgård, Sandsgård og Skelbjergård), hvortil sluttede sig 4 navngivne enkeltgårde. Tottesholm, Bremholm, Tjørntved og Bjergby, der tildels lå i stor afstand fra byen. Ejendommeligt nok havde gårdene i 1688 dyrkningsfællesskab i et regulært 3-vangsbrug. Hele ejerlavet takseredes i 1688 til 78 tdr. htk., hvilket - vel på grund af øget opdyrkning - steg til 87 tdr. htk. i 1844. Ved Ildenbjerg vidner marknavne på Skjalderup om en middelalderbebyggelse. Skebjerg blokudskiftedes i 1798. Godsejere og selvejere Enkeltgårdene Bremholm, Tjørntved og Spotofte (syd for Skebjerggård) tilhørte sidst i 1400-tallet Ernegård Frillesdatter, medens Bjergbygård tilhørte kronen. I 1484 købte Steffen Smed i Bjergby Højbjerg 'som hans mølle påstander'. Odense-bispen havde 2 gårde i Skebjerg, medens Fårevejle i 1583 havde Søgård. I 1664 havde kronen fortsat Bjergbygård (18 tdr.htk.) og 2 gårde i Skebjerg, medens Tottenholm, Bremholm, Spotofte og Søgård lå til godserne Møllegård, Nedergård og Fårevejle. Da kronen afhændede Tranekær i 1672 medfulgte godset i Skebjerg, og i 1766 havde grevskabet Tranekær Bjergbygård (13 tdr. htk.) med 1 vindmølle samt 1 gård i Skebjerg. Fårevejle havde da 2 gårde, medens Nedergård havde 1 gård i Skebjerg og enestegårdene Bremholm, Tottesholm og Tjørntved. Endnu i 1844 var stort set hele byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i hele ejerlavet lå fra 1610 til 1844 på 7-8. I forbindelse med overgangen til selveje steg det til 14, ligesom hus- og befolkningstallet steg markant i løbet af det 19. årh. Gårdene var i 1688 meget store. Byen synes aldrig egaliseret. Ved Skebjerg er der fundet en rigt udstyret vikingetidsgrav.

Areal
904 ha deraf opdyrket i 1682: 20%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke - i den østlige ende strimler.