Skatten fra Gundslevmagle


En kopi af korset fra Gundslevmagleskatten kan ses på Museum Lolland-Falster. Fotograf: Peter Wilcken Hacke.


En kopi af korset fra Gundslevmagleskatten kan ses på Museum Lolland-Falster. Fotograf: Peter Wilcken Hacke

Intro

I 1851 fandt Peder Christiansen pludselig et sølvsmykke, da han gravede jord væk fra en sten på en mark ved Gundslevmagle. Smykket viste sig at være en del af en skat, og en historie om fjerne forbindelser til Byzans, riddere - og lidt magi.

Skatten

Magiske formler og et kristent kors
Peder Christiansens skat bestod i alt af en sølvkæde med et sølvkors, en nikantet sølvring med indskrift, en stor bjergkrystral, en håndfuld perler og en del af en dragtnål. Den er formentlig nedlagt mellem 1050 og 1100.

To ting skiller sig særligt ud fra skatten: den nikantede sølvring og det store sølvkors.

Sølvringen er fremstillet i Byzans i slutningen af 1000-årene. På oversiden ses den aramæiske indskrift: T HE BA LG VT GV TG TT AN (Thebalgutguttan). Lignende indskrifter kendes fra andre ringe, og menes at være en magisk formular imod gigt, mavesmerter - og livets genvordigheder generelt. I Danmark kendes kun fem eksemplarer af denne type ring, men de optræder ofte i udlandet, hvor de findes i bispe- og kongegrave.

Et andet byzantinsk smykke i fundet er det store sølvkors. Korset, der er næsten 10 cm højt, og 6,5 cm bredt, afbilder Kristus siddende i midten, flankeret af to apostle. Denne type kors ligner en form, der blev fremstillet til hoffet i Konstantinopel i 900-tallet. Fra skriftlige kilder ved vi, at de byzantinske kejsere ved religiøse højtider gerne uddelte lignende kors til sine gæster.

Ejermanden til både korset og sølvringen hørte uden tvivl til i samfundets højeste lag. Om han selv har besøgt Byzans eller om en byzantinsk udsending har besøgt Nordfalster, må dog stå hen i det uvisse.


Litteratur:
Jensen, J. S. et. al. (1992). Danmarks Middelalderlige Skattefund c. 1050-1550. Det Kgl. nordiske Oldskriftselskab. København 1992. (s.256-258)

Lindahl, F. (1978). Dagmarkorset - endnu engang. Nationalmuseets Arbejdsmark 1978. København 1978. (s. 5-16)

Krag, A. Hedeager (2005). Byzantinske forbindelser på Falster i vikingetid og tidlig middelalder. Årbog for Lolland-Falsters Historiske Samfund 2005. Maribo. (s. 5-18)


Fra Byzans til Gundslevmagle

Fra Byzans til Gundslevmagle
Der var en livlig trafik mellem Danmark og resten af Europa i den sene vikingetid og tidlige middelalder. Handelsfolk, erobrere, pilgrimme og korsfarere rejste vidt og bredt over hele det europæiske kontinent, England og Nordatlanten.

Skatten fra Gundslevmagle viser ikke kun forbindelser til Byzans, men også Rusland og Norden. Ligesom mange andre skattefund fra perioden, vidner skattefundet således om den vidtstrakte rejseaktivitet.

Men hvordan er netop disse genstande kommet fra Byzans til Gundslevmagle? Hvem bragte genstandene hertil, og hvorfor blev de begravet på marken?

Svarene får vi nok aldrig, men skatten fra Gundeslevmagle er ikke enestående på Nordfalster. Meget tyder på, at der i den sene vikingetid og tidlige middelalder har boet rige og magtfulde mennesker i området. Måske hænger rigdommen sammen med Kippinge Kirke, som i middelalderen var et berømt valfartsted, der tiltrak tusindvis af pilgrimme.

Omkring 1 km fra Gundslevmagle ligger landsbyen Torkilstrup. Herfra lyder et sagn, at der i en gravhøj på Torkilstrup Mark ligger en fornem ridder begravet med sit kostbare udstyr. Ridderen, der skulle have givet navn til landsbyen, skulle blandt andet være begravet med guldsværd.

At drage en direkte sammenhæng mellem sagnet og skatten fra Gundslevmagle vil være forkert. Men det er en spændende tanke, at der findes en historie om en rigmand, så tæt på skattens findested.


Litteratur:
Jensen, J. S. et. al. (1992). Danmarks Middelalderlige Skattefund c. 1050-1550. Det Kgl. nordiske Oldskriftselskab. København 1992. (s.256-258)

Lindahl, F. (1978). Dagmarkorset - endnu engang. Nationalmuseets Arbejdsmark 1978. København 1978. (s. 5-16)

Krag, A. Hedeager (2005). Byzantinske forbindelser på Falster i vikingetid og tidlig middelalder. Årbog for Lolland-Falsters Historiske Samfund 2005. Maribo. (s. 5-18)




Vil du vide mere?

Skatten fra Gundslevmagle er udstillet i Nationalmuseets middelalder og renæssance udstilling.

Læs mere om vikingernes sølvskatte her.

Litteratur:
Jensen, J. S. et. al. (1992). Danmarks Middelalderlige Skattefund c. 1050-1550. Det Kgl. nordiske Oldskriftselskab. København 1992. (s.256-258)

Lindahl, F. (1978). Dagmarkorset - endnu engang. Nationalmuseets Arbejdsmark 1978. København 1978. (s. 5-16)

Krag, A. Hedeager (2005). Byzantinske forbindelser på Falster i vikingetid og tidlig middelalder. Årbog for Lolland-Falsters Historiske Samfund 2005. Maribo. (s. 5-18)