Skarregaard
Skarregård kort. Kort over Skarregård og Nordmors
Skarregaards trappesten. I stuehuset er der tre indgange. Bryggersdøren i gavlen, og to indgange fra gårdspladsen.
Udsigt over Limfjorden fra Skarregaard. Strandsletten med de to søer er fyldt med dyre- og planteliv. Den er fredet.
Purpur-gøgeurt. Skarregaards orkideer vokser vildt. Man må ikke plukke dem, for de er sjældne.
Krogsbjergmanden. På sin hovedløse hest ridder han mellem Krogsbjerg og Lushøj.
Efterårspløjning. Skarregaard drives som et moderne økologisk landbrug, men viser gerne gammeldags kunnen
Georginer. Skarregaards have er fyldt med historiske brejnebede og dejlige blomster
Naturvejledning. Børnehaven ser nærmere på kornet
Krydderurter. Man må gerne plukke urter til sin kryddersnaps
Intro
Egnen omkring Skarregaard på Nordmors har været beboet af mennesker siden oldtiden. Området har spor af bopladser, gravhøje fra bronze-, sten- og jernalder, en storgård fra vikingetiden, en borg med voldsted fra middelalderen og en adelig sædegård...
Egnen omkring Skarregaard på Nordmors har været beboet af mennesker siden oldtiden. Området har spor af bopladser, gravhøje fra bronze-, sten- og jernalder, en storgård fra vikingetiden, en borg med voldsted fra middelalderen og en adelig sædegård. I dag er Skarregaard museum og økologisk landbrug med marker, får og smådyr. Gården har 365 tønder land med meget forskellige typer af natur; skov, strandslette, hede, sø, strand og marker. Gravhøje rejser sig også i landskabet. Om graven Lushøj siger sagn, at den står på gloende pæle ved særlige lejligheder. Skarregaard grænser op til et stort fuglereservat.
''Stormflod knuste alt undtagen gejst''
Den unge Jørgen Christian Overgaard købte i 1832 Skarregaard. Det blev optakten til fire generationer på stedet. Alt var ikke ren lykke, for gården var i ringe stand og dårlig drift. Men den unge thybo tog fat. Han gravede grøfter, satte hegn og byggede møller til engvanding.
Men i 1839 ramte katastrofen. En stormflod knuste værket. Bygninger og besætning gik til. Det gjorde thyboens gåpåmod til gengæld ikke. Han rejste en ny gård med store studestalde på det høje land med en vid udsigt over strandsletten og Limfjorden. Siden gik gården i arv fra far til ældste søn: Jørgen Christian, Carl, Jørgen, Carl. Før sin død i 1978 testamenterede den sidste Carl gården til Morsø Kommune.