Skansen ved Strandegård i Roholte sogn

Skansestien ved Strandegård. Foto Alice Aasbjerg

Skansen ved Strandegård. Foto: Alice Aasbjerg

Udsigt fra Skansen over Faxe Bugt. Foto: Alice Aasbjerg

Skansen ved Strandegård. Foto: Alice Aasbjerg

Skansen ved Strandegård - Skrænten ned mod Faxe Bugt. Foto: Alice Aasbjerg

Skansestien mod Strandegård Dyrehave. Foto: Alice Aasbjerg

Tegning over Redouten (skansen) ved Strandegård.

Intro

I år 1700 kom Danmark- Norge i krig med Sverige. Egnen omkring Præstø og Faxes kyster blev anset for at være særligt udsatte for fjendens fartøjer. I 1713 omtales opførelsen af Batteriet ved Strandegaard.

Forsvarets bygningstjenestes historiske tegnearkiv har i 1713 beskrevet opførelsen af et nyt batteri ved Strandegaard Klint.

Batteriet ved Strandegaard var et firkantet anlæg med seks 18 punds kanoner. Herfra kunne man bekæmpe de fjendtlige skibe, der var på vej mod Præstø.
Efter afslutningen af Den Store Nordiske Krig fra 1700- 1720 indtraf en lang fredsperiode, hvor batteriet ikke var bemandet.

I 1807 var Danmark i krig, denne gang med englænderne. Den 2. dec. 1807 skrev kronprins Frederik til ingeniør- og artillerikorpsene og bad om, at de eksisterende skanser blev istandsat, og at nybyggeri af skanser blev sat i værk, hvor der var behov for det.
Ingeniørkorpset blev bedt om at undersøge forholdene ved Stevns og ved Præstø.

Kaptajn Prangen fik overdraget opgaven, og i januar 1808 godkendte kronprinsen et forslag til opførelse af Strandegaard Redoute.
En redoute er en til alle sider lukket skanse, et fæstningsanlæg.

I en beskrivelse af redouten står bl.a.:

"Redouten har 1170 Pallisader, en dobbelt Barriereport, og over Graven en løst liggende Træbroe.
Redouten er monteret med 4 stk. 18 pundige Kanoner.
Ammunitionen gemmes i et Bræddeskur i Redouten.
Ovn til glødende Kugler forefindes ikke."

Vagten holdtes om sommeren i et bræddehus i redouten og om vinteren i bindingsværkshuset, kaldet Batterihuset.
Besætningen lå i de nærmeste byer, men for i nødsfald at kunne huse soldaterne, opførtes ca. 400 alen fra skansen 2 stråhytter samt det førnævnte Batterihus af bindingsværk med lerklinede vægge og belagt med stråtag. Huset er 100 fod langt og 16 fod bredt.

På Gisselfeld var desuden stationeret et kørende artilleri på fire kanoner, som kunne indsættes i kystforsvaret på Stevns og Sydsøstjælland.

Byggeriet af skansen og Batterihuset blev for størstedelen bekostet af Lensbaron Otto Reedtz-Thott Gaunø.
Desuden skænkede han 100 store egetræer fra skoven som hjælp til opbygningen af den danske flåde efter englændernes ran i 1807.

Få dage efter fredsslutningen i Kiel 1814 gik man igang med at rømme skanserne efter ordre fra kong Frederik d. 6. Soldaterne forlod området, og kanonerne blev bragt til København.

Da skansen ligger helt ud til de smukke, men barske kystskrænter, har det været nødvendigt at kystsikre med store sten på stranden.

I 1999 foranstaltede Storstrøms Amt at skansen blev renoveret. Den er tilgængelig fra Skansestien.

Litt:Historisk Samfund for Præstø Amt Årbog 2002, artikel af Ole L. Frantzen: Skanser i Prøstæ Amt 1600-1814.