Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skamby, Skamby sogn
Intro
Skamby er nævnt første gang 1348 i formen Skamby. Forleddet er rimeligvis Skam, som nok er en afledning af tillægsordet skamm, der betyder kort. Efterleddet er ’-by’, som betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 397 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 60% opdyrket. Byen havde da 4 vange men treårig rotation og takseredes til 86 tdr. htk. mod 92 tdr. i 1844. Rundt om Skamby er placeret en række udflytter-torper, som Skamby altså er moderby til. Det oprindelige ejerlav har således været af betragtelig størrelse. Skamby stjerneudskiftedes i 1798, og siden er 2 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Besiddelsesforholdene i byen er meget spredte i senmiddelalder. I 1394 erhverver Skamby præsteembede 1 gård i Skamby, medens Maribo kloster i 1470 modtog en gave på 4 gårde i byen og Antvorskov kloster erhvervede 1 jord i 1504. Hertil kom, at Dalum kloster besad 1 gård ligesom odensebispen gjorde det i 1531. Til disse gejstlige gårde skal endelig lægges præstegården og degnegården. Hertil kommer at kronen i 1502 besad 4 fæstegårde i byen. Med reformationen blev kronen således dominerende godsbesidder i Skamby. Den endelige adelsgård tilhørte i 1664 Kørup. I løbet af 1700-tallet samledes byen af Dallund gods, der i 1769 besad 8 uegaliserede gårde, og i 1806 hele byen, der var blevet egaliseret ved udskiftningen. Overgangen til selveje foregik i hovedsagen mellem 1844 og 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde svinger i 15-1600-tallet omkring 15, men i forbindelse med en regulering og egalisering af gårdene i 1700-tallet nedsættes gårdtallet til 11. Til gengæld oprettes 17 huse med jord. Bebyggelsen er herefter stabil frem til 1844, men ekspanderes herefter voldsomt såvel hvad angår hus som befolkningstal. Byen udvikler på denne tid centralfunktioner. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen gennemreguleredes sidst i 1700-tallet. Skamby er af professor Hansen flere gange blevet anvendt som et mønstereksempel på moderby - torp fænomenet. I 1500-1600-tallet stagnerede sognet. Sidst i 1500-tallet klager biskop Jacob Madsen over nedgang i antallet af tiendeydelse, idet 10 er fordærvede. I 1664 matriklen siges det udtrykkeligt, at der ingen engbund findes til Skamby.

Areal
397 ha heraf opdyrket 1688: 60%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, lodderne S Ø og V for byen har stjerneform, de øvrige uregelmæssigt formede blokke.


Stereofoto. Skamby, snedækkede veje, stråtækte huse


Stereofoto. Skamby Station. Dræsine


Skamby kirke. Billede fra DIS Danmark


Stereofoto. Ringe Mølle ved Skamby.


Skamby Kirke. Billedet er givet som gave fra Anders Christensen til hans forlovede.