Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skallebølle
Intro
Skallebølle er nævnt første gang 1500 i formen Skollebøl. Forleddet kommer enten af mandsnavnet Skalli eller af skalle, som betyder nøgen lyngbakke. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 198 ha store ejerlav var i 1688 35% opdyrket. Ved opmålingen af ejerlavet i 1811 modtoges imidlertid en række enestegårde (Sundsled, Sellebjerg, Egelund), der alle kendes helt tilbage i 1500-tallets begyndelse. Skallebølle selv fortjener knap navnet landsby, efter som bebyggelsen kun bestod af tre gårde, hvoraf den ene synes udflyttet inden 1811. I dag er der kun en gård tilbage på den oprindelige tomt. Den lille tomt synes oprindelig udflyttet fra Kelstrup. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen omtales tre selvejergårde i Skallebølle, men inden 1664 synes de to gårde at være overladt til kronen. Gårdene generhvervedes til selveje ved den store krongodsauktion i 1764. Landsbyens udvikling Gårdenes antal synes stabilt fra senmiddelalder til 1774, hvorefter antallet mangedobles, delvis dog som følge af at tre oprindelige enestegårde i 1844 og 1903 regnes med til ejerlavet. Hustallet er allerede højt i 1774 og vokser fortsat meget kraftigt igennem det 19. årh.’s anden halvdel. I overensstemmelse hermed fire-dobles befolkningstallet fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 ret små målt i hartkorn, medens deres dyrkede areal var af normalt omfang. Imidlertid dyrkedes jorden i et ekstensivt græsmarksbrug. Den voldsomme ekspansion og udflytning i det 19. årh. har helt sprængt rammerne for den lille landsbybebyggelse. I dag præges ejerlavet tillige af hovedvejs- og parcelhusbyggeri.

Areal
198 ha heraf opdyrket 1688: 35%.

Driftssystem
Græsmarksbrug med tægter

Udskiftningsår
?

Udskiftningstype
Blokopdelt. Mange mindre blokke