Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skalkendrup
Intro
Skalkendrup er nævnt første gang 1390 i formen Scalketorp. Forleddet er mandsnavnet Kalki. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 553 ha store ejerlav var i 1682 42% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 102 tdr. htk. mod 108 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, hvilket kan skyldes tilstedeværelsen af en middelalderlig hovedgård i ejerlavet. Skalkendrup er udflyttet og udparcelleret fra Avnslev ejerlav. Siden er enestegården Grønholt udparcelleret i kystskoven. I 1667 omtales et lille enemærke ved Grønholt, som er indtaget af Avnslev Skov. Vestligst i ejerlavet omtales fra 1400-tallet væbnergården Åskov. I 1664 var Åskov delt i 2 gårde a 18 tdr.htk., der begge tilhørte kronen. Skalkendrup stjerneudskiftedes i 1795, og siden er 6 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1408 blev Niels Jensen Bild tilkendt 4 gårde i Skalkendrup. I 1464 arvede Christoffer Lykke en enkelt gård. Byen domineredes dog af kron- og kirkegods. I 1400-tallet erhvervede Skt. Knuds Kloster en gård, ligesom der var en præstegård og en mensalgård i byen. I 1537 havde kronen 3 selvejergårde i byen. I 1664 var kronens dominans yderligere styrket, og de 7 adelsgårde havde hver sin ejer. I forbindelse med krongodsudlæggene efter svenskekrigene oprettedes hovedgården Juelsberg i 1672. I 1775 besad Juelsberg 10 egaliserede gårde a 7-7-0-2 tdr., foruden 2 mindre gårde og 8 huse af det tidligere krongods. Herudover havde Hindemae og Rørbæk hver 1 gård. Endnu i 1844 var Juelsberg gods intakt, og i 1903 var overgangen til selveje endnu langt fra afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde varierer fra 18-20 i 1500-1600-tallet og daler herefter til 15 i løbet af 1700-tallet formentlig i forbindelse med en egalisering. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstalles ekspansion i det 19. årh. ligger noget under det normale. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normalstørrelse. Størsteparten af byens gårde egaliseredes i 1700-tallet.

Areal
553 ha. heraf er 43% opdyrket i 1682.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794-95

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Bystævnet i Skalkendrup. Billedet tilhører Erling Lykke