Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skalbjerg
Intro
Skalbjerg er nævnt første gang 1295 i formen Skalebyargh. Forleddet synes at komme af substantivet skali, som betyder skal. Det er usikkert, hvad ordet skal sigter til, måske forekomsten af mange snegleskaller. Efterleddet er ’-bjerg’, der betyder naturlig forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 626 ha. store ejerlav var i 1688 kun 29% opdyrket. Som følge heraf steg hartkornstakseringen fra 49 tdr. hartkorn i 1688 til 103 tdr. i 1844. Skalbjerg kan muligvis oprindeligt være udparcelleret af et meget stort Vissenbjerg ejerlav. Byen havde i 1688 et ekstensivt græsmarksbrug med tægter.

I 1802 omtales det at byen har fortrinlige græsgange og som følge heraf var i stand til at sælge meget smør.

Godsejere og selvejere
I 1200 og 1300-tallet omtales højadelige besiddelser i Skalbjerg, medens Skt. Hans Kloster fra 1455 til 1511 opkøber mindst tre enheder i byen, ligesom Dalum Kloster i 1533 var i besiddelse af én gård. Hovedparten af byens gårde nemlig på dette tidspunkt ti gårde var dog i selvejerbesiddelse. Med reformationen kom således langt hovedparten af byen i kronens besiddelse.

Antallet af selvejere var i 1600 dalet til syv, til gengæld kæmpede de resterende forbitret for deres rettigheder frem til 1700-tallets midte (jvf. mindesten ved Skalbjerg). Ved den store krongodsauktion i 1764 købte bønderne deres egne gårde.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde synes svagt stigende fra 1610 til 1774. Ekspansionen i gårdtallet i det 19. årh. er at normalt omfang. Hustallet er forholdsvis højt i 1600-tallet - et karakteristisk træk for selvejergårde - og stiger voldsomt frem til 1774. Husekspansionen tager herefter noget af, således at gård/hus forholdet er normalt i 1903.

Befolkningsstigningen i det 19. årh. er ligeledes af normalt omfang. Gårdene vurderedes i 1664 og 1688 meget lavt i hartkorn, og byen synes aldrig egaliseret. Igennem det sidste hundrede år har Skalbjerg udviklet sig som stationsby.


Areal
626 ha heraf opdyrket 1688: 29%.

Driftssystem
Græsmarksbrug med tægter

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Mange mindre rektangulære stykker


Skalbjerg Station. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Parti fra Skalbjerg. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Skalbjerg Gjestgivergaard ved jernbanen. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Parti fra Skolegade i Skalbjerg, ca 1912. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.