Skaføgård


Skaføgård. Skaføgård

Intro

Herregården Skaføgård ved Mørke på Djursland er oprettet i anden halvdel af 1500-tallet af rigsråd Jørgen Rosenkrantz. Han skabte også naboherregården Rosenholm. 1579 opførtes lade og studestald. Den trefløjede hovedbygning blev bygget et par år senere...

Herregården Skaføgård ved Mørke på Djursland er oprettet i anden halvdel af 1500-tallet af rigsråd Jørgen Rosenkrantz. Han skabte også naboherregården Rosenholm. 1579 opførtes lade og studestald. Den trefløjede hovedbygning blev bygget et par år senere. Bygningen er på en etage over en høj kælder. Portbygningen mellem borggård og avlsgård kom til i 1600. Skaføgård tilhørte slægten Rosenkrantz til 1647. Skaføgård havde mange ejere, indtil den i 1852 blev overtaget af den senere regeringschef J.B.S. Estrup. Gården er stadig i familiens eje. Der er offentlig adgang til den ydre gårdsplads. ''Godsejerstyre '' Godsejerne sad på magten i Danmark fra 1865 til 1901. Den mest markante minister fra godsejernes rækker var J.B.S. Estrup. Han var indenrigsminister, finansminister og mellem 1875-1894 regeringsleder. Estrup mente, at landets cirka 200 godsejere havde en naturlig ret og pligt til at styre landet. Folk, der ikke ejede jord, havde ikke samme ansvarsfølelse og trofasthed overfor riget, mente han. Det var kun de store jordejere, der duede til at styre. Bønder og godsejere havde fælles interesser, men bønderne skulle kende deres plads, var hans holdning. Derfor brugte Estrup en stor del af sit politiske liv på at holde bønderne fra magten.