Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skærup
Intro
Skærup nævnes første gang i 1325, hvor landsbyen bliver kaldt ”Skyepthorp”. Navnet betyder ”Skiappas udflytterbebyggelse”. Skærup var i 1688 en halvstor landsby med 16 gårde og 4 huse med lidt jordtilliggende. I 2008 boede der 514 personer i byen.

Landsbyen
Skærup var langt op i 1900-tallet en typisk dansk vejlandsby, hvor ejendommene var opført langs hovedvejen gennem byen som perler på en snor. Byens grundlæggelse fandt sted i 1100-tallet, hvor en person ved navn Skiappa flyttede sin gård til stedet. Landsbyen voksede herefter op omkring hans gård. Landsbyens ældste bygning er kirken, der ligger lidt ensomt nord for Skærup. Den halvstore landsby blev ret sent udskiftet i 1803, hvor omtrent halvdelen af byens gårde flyttede ud til deres jordlod. Kong Frederik II sørgede i anden halvdel af 1500-tallet for at mageskifte (bytte) sig til næsten al jord i området. Derfor blev blandt andet Skærup lagt ind under Koldinghus len. Dette krongods blev i 1670 udlagt til rytterdistrikter. I 1721 oprettede kong Frederik IV rytterskoler i alle disse rytterdistrikter – således fik også Skærup en skole her i første halvdel af 1700-tallet. Skærup by var i 1800- og 1900-tallet en stille lille by, der langsomt udviklede de forskellige funktioner, der ofte findes i de danske landsbyer. Skærup Brugsforening blev dannet i 1905, i 1923 kunne beboerne indvie et forsamlingshus og i 1929 blev andelsmejeriet oprettet. Skærup Teglværk startede i 1891 og var en større arbejdsplads i den lille by. Teglværket kørte rigtig godt i ca. 90 år, men i begyndelsen af 1980’erne stødte produktionen på en række komplikationer og i 1988 gik selskabet bag konkurs. Skærup er i dag præget af villakvarterne i byens sydvestlige halvdel. Henvisninger: Trap Danmark femte udgave, bd. 8,3. Kbh. 1964. Skærup - Træk af sognets historie. (red.) Thorkild Thomsen. Børkop 1999.

Areal
614 tdr. opdyrket jord i 1688

Driftssystem
To-vangsbrug

Udskiftningsår
1803

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Vinterstemning i Skærup, 1967. Fotograf: Allan Simonsen


Parti fra Skærup omkring 1900, hvor børnene leger ved gadekæret.