Skærum Mølle


Vue over Skærum-området, set mod vest. Skærum Mølle er gården med de røde tage. Her mødes Storåen og Lilleå.


Kort fra anden halvdel af 1800-tallet over det område, hvor både Nørre Vosborg og Skærum Mølle er beliggende. I fugleflugtslinje er der ca. 1,5 km mellem de to ejendomme.


I middelalderen havde Tvis Kloster et kapel ved en helligkilde et par hundrede meter vest for Skærum Mølle. Både på Nørre Vosborg og ved Skærum Mølle (billedet) findes tilhugne granitkvadre, der formentlig stammer fra kapellet.


Den statelige, toetages hovedbygning på Skærum Mølle er fra 1859. Vi ved ikke, om det var i dette hus, H.C. Andersen drak te med forpagterfamilien den 7. juli 1859, hvor han sammen med godsejer Tang besøgte Skærum Mølle.


Der er ikke bevaret mange synlige spor efter den megen aktivitet, der herskede på Skærum Mølle i årtierne omkring år 1900. Det lille røde hus, der ligger ud til vejen, var dog engang en del af den store virksomhed. I dag huser det et lille teglværksmuseum


Selvom Vosborg Teglværk i 1882 blev flyttet fra herregården til Skærum Mølle, blev navnet bibeholdt. Stenen med det påtrykte navn er udstillet i det lille teglværksmuseum.


Den smukke aftægtsvilla ligger vest for Skærum Mølles gamle hovedbygning. Villaen, der er opført i 1914, er tegnet af arkitekten Helge Bojsen-Møller og inspireret af Bedre Byggeskik-stilen.


De grundmurede avlsbygninger med de store, røde tage var engang rammen om Skærum Mølles driftige landbrug. Som en del Folkeuniversitetet Skærum Mølle er staldene er i dag indrettet med værelser og opholdsrum, og den store lade er en foredragssal.

Intro

Skærum Mølle hørte i århundrede sammen med herregården Nørre Vosborg, hvor den længe var vigtig for herregårdens økonomiske omsætning. I dag er Skærum Mølle ejet af fonden Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle.

Nørre Vosborg og Skærum Mølle

'''''Nørre Vosborg og Skærum Mølle''''''' ''Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum ''Vandmøllerne hørte fra middelalderen til herregårdenes betydeligste værdier i kraft af den økonomiske omsætning, de genererede. Alene ved Lilleå havde Nørre Vosborg to store vandmøller, Gammel Mølle i Råsted sogn og Skærum Mølle i Ulfborg sogn ved Lilleås udløb i Storåen. Nørre Vosborg og Skærum Mølle var fra midten af 1500-tallet og fire århundreder frem særligt tæt forbundne. '' Skærum Mølle nævnes første gang i 1163 som en del af det gods, prins Buris skænkede til oprettelsen af et cistercienserkloster ved Tvis. Vandmøllen, der blev drevet af klostret frem til Reformationen i 1536, nød godt af den strategiske beliggenhed tæt på en trafikeret overgang over Storåen. ''Skærum Mølle under Nørre Vosborg'' I 1550’erne købte Knud Gyldenstjerne Skærum Mølle, som blev lagt ind under Nørre Vosborg. Møllen blev godsets største økonomiske aktiv gennem tiderne, når man ser bort fra selve hovedgårdsjorden. Det skyldtes ikke alene mølleriet, men også indtægterne fra møllegårdens store landbrug. Derfor fastholdt Nørre Vosborg ejerskabet frem til 1905, hvor Skærum Mølle, som det allersidste fæstegods, blev solgt fra hovedgården. Skærum Mølle blev drevet af bestyrere eller forpagtere. Møllerens bolig var bygget sammen med møllehuset, der ifølge en kilde fra 1766 rummede to kværne, en stor og en lille. De blev drevet af to møllehjul, der fungerede som underfaldshjul. Under et uvejr i marts 1859 brændte møllegårdens stuehus og avlsbygninger. Det resulterede i, at godsejer A. E. M. Tang lod den nuværende hovedbygning opføre. ''Brændevinsbrænderi'' Den foretagsomme godsejer Tang etablerede i 1845 et brændevinsbrænderi ved Skærum Mølle. Produktionen byggede på godsets korn- og kartoffelproduktion, og affaldsproduktet spøl blev anvendt som foder til de 40 stude, der blev opfedet på møllegården. Allerede i 1847 var landbrænderiet amtets betydeligste med en årlig produktion på ca. 77.000 potter brændevin. Nogen guldgrube blev brænderiet dog aldrig, og ved etatsråd Tangs død i 1868 blev produktionen indstillet. ''Vosborg Teglværk på Skærum Mølle'' I 1879 kom der nye forpagtere på Skærum Mølle. Det var brødrene Niels og Chresten Villemoes, der begge var teknisk begavede og besjælet af iværksætterånd. De havde været på højskole og efter endt læretid rejst i udlandet. I første omgang satsede de på mølledriften, som dog blev droslet ned i takt med, at der blev installeret gårdmøller rundt omkring på bondegårdene. Mølleriet blev endeligt nedlagt i 1907. Med i forpagtningen hørte også Vosborg Teglværk, der lå ved herregården. I 1882 flyttede brødrene teglværket over til møllen, hvor Niels Villemoes udviklede det til at blive et af de største og mest moderne i landet. Han blev eneforpagter af Skærum Mølle i 1891, og samme år stod han bag opførelsen af en topmoderne ringovn, der gjorde, at man kunne øge produktionen til ca. to millioner sten årligt. ''Skærum Mølle i 1900-tallet'' I 1905 købte Niels Villemoes Skærum Mølle af enkefruen på Nørre Vosborg, Christine Tang Valeur. Niels Villemoes, der var levende interesseret i samfundsforhold, kultur og teknologiske landvindinger, gjorde Skærum Mølle til egnens kraftcenter og drivkraft – den rolle, som herregården havde haft i 1800-tallet. Laurids Villemoes var uddannet snedker, og havde som sin far og farbror været på højskole og på rejse i Europa. Han overtog Skærum Mølle efter sin far i 1924 og videreførte den alsidige virksomhed. Den smukke, trelængede avlsgård stod færdig i 1928. I 1950’erne nedlagde han det efterhånden urentable teglværk og lagde sine kræfter i udviklingen af gårdens landbrug. Ved Laurids Villemoes’ død i 1973 arvede hans datter Anna Elise Villemoes og hendes mand Skærum Mølle. ''Folkeuniversitetscenter'' I 1980’erne kom Anna Elise Villemoes i kontakt med cand.psych. Gudrun Aspel, som dengang var landsformand for Folkeuniversitetet. Sammen udviklede de planerne om et center for folkelig universitetsundervisning i Vestjylland med udgangspunkt i Skærum Mølle. I 1986 blev den selvejende institution Fonden for Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle stiftet, og i 1987 købte fonden Skærum Mølles bygninger. Siden da har Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle drevet sin virksomhed i de historiske omgivelser. Anna Elise Villemoes døde i 2008 som den sidste Villemoes på Skærum Mølle. ''Læs mere:'' Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind I og II. Aarhus 2014.

''Publiceret''