Skærbæk fiskerihavn




Intro

Navnet Skærbæk kendes fra 1436. Mennesker har altid udnyttet havets ressourcer, og det er området omkring Skærbæk et godt eksempel på. Skærbæk har udviklet sig fra fiskerleje til fiskerihavn og elværk. Den fysiske beliggenhed ved kysten har afgørende for bygningernes placering og udformning.

Skærbæk fiskerleje

Fra gammel tid har der været fiskerleje. Fiskerlejerne var generelt bebyggelser, som var karakteriserede af en tilfældig bebyggelsesstruktur. Fiskerhusene var små, og på loftet eller i små udhuse var der plads til fiskegrejet. Tæt på vandet var der desuden små huse til opbevaring af garn, og stejlepladser, hvor garnene kunne hænge og tørre, en tjæregryde og et tjærelad, som benyttedes, når garnene skulle tjæres. Sidst men ikke mindst var der en ophalingsplads til bådene.

Skærbæk fiskerihavn

Lillebælt er et snævert farvand, hvor fiskene passerer på deres vandring. Derfor var der gode muligheder for fiskeri, og Skærbæk var omkring år 1900 centrum for Lillebæltsfiskeriet. I løbet af 1800-tallet var bådene blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. I 1919-1920 anlagde man derfor en egentlig fiskerihavn i Skærbæk. Anlæggelsen af havnen kostede 245.000 kr. Havnedybden var 2,8 meter og bolværkslængden 300 m. Desuden var der et havnefyr. Ud over havnen og fiskerhusene fandtes der i 1920’erne også skole, købmandshandel og bådebyggeri i Skærbæk.