Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skårupøre
Intro
Skårupøre er nævnt første gang 1531 i formen Skorpøør. Det første led er navneordet skorp, som anvendes i nordiske stednavne om terræn med tør og ujævn overflade eller om en mindre, afrundet forhøjning. Efterleddet er øre.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 103 ha store ejerlav var i 1688 kun dyrket 24%, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets præg af strandenge og kystskove. Skårupøre takseredes i 1684 til 8 tdr. htk. og i 1844 til 16 tdr. htk., hvilket formentlig vidner om en betydelig opdyrkning i den mellemliggende periode. Skårupøre har ikke landsbykarakter og er derfor ikke medtaget til egentlig vurdering i denne registrering. Det drejer sig om en fiskebolskoloni orienteret umiddelbart mod kysten, der første gang (med en enkelt enhed) omtales i 1531 og som i 1572 var vokset til en bebyggelse på 1 gård og 8 småbrug. I 1677 hedder det, at Skårupøre bestod af 3 hele bol og 7 halve (det vil sige husmandsbrug). I 1682 omtales Aspes Mølle ved Aspes Dam i Skårupøre. Senere fungerede Skårupøre tillige som udskibningssted. Bolene havde ikke dyrkningsfællesskab, men individuelle løkker. Godsejere og selvejere Odensebispen havde i senmiddelalderen et enkelt bol i Skårupøre. Ved reformationen kom det til kronen, der i 1580 afhændede bolet til Klingstrupgård. I 1664 var enhederne fordelt på diverse lodsejere, idet Lindved dog havde 3 gårde og 1 hus. Hundrede år efter var byen stort set delt mellem Bjørnemose (3 gårde og 1 hus) samt Klingstrup (1 gård og 7 huse). Gårdene var dog rene småbrug og blev i 1774 for størstepartens vedkommende blot regnet for huse. Overgangen til selveje skete tidligt. Landsbyens udvikling Kolonien havde fra anlæggelsen et egaliseret præg, men den synes dog aldrig at have været udsat for en egentlig egalisering.

Areal
103 ha heraf opdyrket 1688: 24%.

Driftssystem
Individuelle indelukker

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype



Strand ved sommerhus. Familien Mengel. Skårupøre.