Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skårup - Skårup Sogn
Intro
Skårup er nævnt første gang 1319 i formen Scorp. Navnet er oprindeligt en form af navneordet skorp, som anvendes i nordiske stednavne om terræn med tør og ujævn overflade eller om en mindre, afrundet forhøjning. Byen ligger ved kanten af et højdeplateau, hvorfra terrænet falder stærkt ned mod Storebælt. I slutningen af middelalderen er navnet omtydet, påvirket af torpnavnene.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 803 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og vangelag med Øster Åby. Den takseredes i 1684 til 150 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 151 tdr.htk. Byen er som typisk for kystejerlav placeret i det indre hjørne af sit ejerlav. Af det oprindelige ejerlav er mod nord udparcelleret udflytterbyen (senere hovedgården) Klingstrup. Klingstrup omtales allerede som hovedgård fra 1351. Den kom i 1400-tallet til Odensebispen og ved reformationen til kronen, der i 1577 videre afhændede den til adelig besiddelse. Først i 1600-tallet lagdes Klingstrup by under hovedgården, ligesom der inden 1690 blev taget jord fra Skårup og lagt under hovedgården. I kystskovbæltet opstod i senmiddelalderen en fiskerbolskoloni Skårupøre. I 1572 var der ikke færre end 20 huse i sognet, hvilket formentlig afspejler fiskeriets betydning. I kystskovbæltet anlagdes endvidere Skovmøllen, der nævnes fra 1500-tallet. Skårup blokudskiftedes i 1796, og siden er 20-25 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere En lille landsbyhovedgård, Skårupgård, omtales fra 1486 til sidst i 1500- tallet. Den var bondegård i 1610, men bevarede navnet Skårup Hovgård og har senere været brugt til adeligt enkesæde. Der fandtes et nu sløjfet voldsted ved Skårupgård. I 1664 havde hovedgården 2 fæstere og var på 19 tdr. htk. Hovedgården synes dog aldrig at have haft de store besiddelser i byen. Da kronen overtog stiftsgodset ved reformationen medfulgte bl.a. 11 gårde i Skårup, hvoraf 7 var egaliserede og 3 rene småbrug. Godset lagdes under Nyborg Len, hvorunder i forvejen lå 7 selvejergårde. Hertil kom præstegården, og kronen var således ved reformationen dominerende besidder i Skårup. I 1577 afhændede kronen imidlertid Klingstrupgård og i 1580 afhændedes yderligere 10 gårde i Skårup til Klingstrupgård, der i 1664 var nået op på 15 gårde (inkl. Skårupgård) og 6 huse i byen. Kronen havde endnu 3 selvejergårde samt 5 andre gårde, hvoraf de 3 lå til Skårup Hospital. Hundrede år efter var Klingstrups andel 18 gårde (heraf 15 egaliserede) og 11 huse. Øvrige lodsejere var Bjørnemose, Broholm, Tidselholt og Vejstrup. Klingstrup gods udparcelleredes allerede omkring 1800 og overgangen til selveje var således vidt fremskredet i 1844 og afsluttet inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1700-tallet omkring 30 og voksede i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje, hvorimod hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. var særdeles markant. Skårup fik statsseminarium i 1803 og har siden udviklet sig som bymæssig bebyggelse og stationsby. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små. Byen blev allerede i senmiddelalderen udsat for lodsejervise egaliseringer, men den synes aldrig egaliseret i sin helhed. Et bystævne i Skårup er anlagt i midten af 1800- tallet.

Areal
803 ha heraf opdyrket 1688: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Skårup skole ca. 1910. Skolebørn i gården foran skolebygningen.


Skårup Kirke (Sunds Herred). Billede fra DIS Danmark


Stentryk. Udsigt over Skårup.