Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Skårup - Dreslette Sogn
Intro
Skårup er nævnt første gang 1345 i formen Skorup. Forleddet er nok navneordet skor, som betyder indsnit, fure, fordybning, som er gjort eller gøres i en genstand. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Skårup er formentlig udflyttet og udparcelleret fra Dreslette og er placeret i det inderste af det langstrakte ejerlav, der strækker sig flere km ud mod kysten. I kystskovbæltet er senere sket en fortsat udparcellering og skovrydning, hvorved enestegårdene Ørbæk og Simmersholm samt skovrydningsbyen Mullerød er opstået. Samtlige bebyggelser havde i 1682 dyrkningsfællesskab med 4 vange og treårig rotation (Litteratur K.E. Frandsen: Skårup og Harndrup 1977). Skårup takseredes i 1684 til 58 tdr. htk., en taksering der i 1844 nedsattes til 35 tdr. Eske Brocks 2 gårde i Skårup takseredes i 1626 til 20 svins olden, medens hele byen i 1664 kun takseredes for 13 svins olden. Skårup blokudskiftedes i 1789, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Allerede i 1345 fastslog et tingsvidne at en gård i Skårup var mensalgods til Dreslette præst. Til Flenstofte godset (se under Brydegård) hørte o. 1500 en gård og 3 småenheder i Skårup. Løgismose havde i 1475 3 gårde og i 1532 4 gårde. I 1664 var Flenstofte-Løgismoses andel imidlertid nået ned på 2 gårde og 2 huse, og denne andel fastholdtes endnu 100 år efter. Blandt øvrige adelsbesiddere kan nævnes, at kansler Johan Friis til Hesselagergård i 1548 besad 2 egaliserede gårde i byen. Foruden mensalgården besad kronen i 1583 2 gårde til Hagenskov len og denne godsandel fastholdtes endnu i 1664. Efter Hagenskov/Frederiksgaves bortsalg til adelen fulgte de 2 gårde fortsat godset endnu i 1844, medens en tredje gård på dette tidspunkt lå til Skovgårde. Hovedparten af byen lå dog i 1844 til Flenstofte. Overgangen til selveje forløb således sent, men var dog afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen falder jævnt fra 1600-tallet til 1903 (2 af enhederne i 1600 er dog formentlig huse). Hustallets vækst i det 19. årh. har ligeledes beskedent omfang, og befolkningsvæksten stagnerer efter 1844. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Dyrket areal 1682: 250 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelsmæssige blokke.


Skårup Smedje. Bruntonet fotografi. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Motiv fra landsbyen Skårup (Dreslette Sogn). Mensalgården. Tilhører Dreslette Sogns Lokalhistoriske Arkiv


Motiv fra landsbyen Skårup (Dreslette Sogn). Tilhører Dreslette Sogns Lokalhistoriske Arkiv


Den gamle smedie i Skårup. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.