Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Simmerbølle
Intro
Simmerbølle er nævnt første gang 1231 i formen Jn Sygmundebole. Forleddet er en form af mandsnavnet Sigmund. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Opdyrkningsprocenten i Simmerbølle sogn var i 1688 48%. Simmerbølle havde da trevangsbrug i et dyrkningsfællesskab med udflytterbyen Kulepile. I 1688 takseredes Simmerbølle til 55 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 54 tdr. htk. Af det oprindelige ejerlav er udskilt Rifbjerg-Kassebølle og de 2 små torper Kulepile og Biskopstorp. Interessant nok tilhørte begge småbyer Odense-bispen i senmiddelalderen. Biskopstorp optrådte ved reformationen som én stordrift med 2 tilhørende småbrug gårdsæder. Senere optrådte Biskopstorp som en lille landsby med 2-3 gårde. I 1700-tallet blev Biskopstorp omdannet til en avlsgård, der i 1802 var på 20 tdr. htk. og havde 8 fæstegårde tilknyttet. Mod syd kendes fra senmiddelalder enestegården Lollesgård. Simmerbølle blev stjerneudskiftet i 1806, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalder af gejstligt gods. Foruden præstegården var der 2 kirkegårde i byen, medens stiftet og Skt. Knuds Kloster i Odense havde hver 1 gård. Kronen havde i 1231 6 mark sølv jord i Simmerbølle muligvis identisk med Lollesgård, der i 1510 lå under kronlenet Tranekær. I 1604 erhvervede kronen endnu 1 gård ved mageskifte, og inklusive det gejstlige gods var kronen i 1664 i besiddelse af hele byen på nær 2 gårde, der tilhørte Nedergård og Fårevejle (der i øvrigt allerede havde 1 gård her i 1472). Ved kronens afhændelse af Tranekær i 1672 medfulgte 5 gårde og 2 huse i Simmerbølle. Hundrede år efter var Tranekærs andel reduceret til 3 gårde (inkl. Lollesgård på 12 tdr. htk.) og 4 huse. De øvrige 5 gårde fordeltes på Fårevejle (2), Biskopstorp (2) og Stensgård (1). Endnu i 1844 var langt størsteparten af byen i fæste men i 1903 var overgangen til selveje næsten fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger i 1600-1700-tallet på 9 og stiger herefter til 13 i 1903. Hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. har stort set normalt omfang. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden.

Areal
Hele sognet 888 ha heraf opdyrket i 1682: 48%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1806

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning (!). Uregelmæssige stjernefigur omkring byen - blokke i periferien mod NV og Ø.


Simmerbølle Mølle. Billedet tilhører Erling Lykke


Simmerbølle Kirke. Billede fra DIS Danmark