Silkeborg Slot


Silkeborgs dåbsattest 1385


Silkeborgs ruin på Slotsholmen.


Konstruktionstegning af hvordan slottet kunne se ud i middelalder/renæssancen fra 1921 af Erik Egeberg.


Udviklingen af slottet


Silkeborgs byvåbens udseende efter forenklingen af originalen fra 1900 i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007.


Slotsholmene med markering af bygninger på den østlige holm.

Intro

Silkeborg er en af de få byer, der har en præcis dato på sin grundlæggelse. byen er oprettet som handelsplads ved kongelig resolution den 7. januar 1846. Byens navn, som det antyder har rod i middelalderen i form af en borg eller et slot.

Silkeborg Slot

Silkeborgs dåbsattest
Ved udgravningen i 2004 fandt man fem egetræsstolper fra det ældste borganlæg af Silkeborg Slot. Egetræsstolperne kunne dateres ved hjælp af årringsdatering. Dateringen blev foretaget på Wormianums laboratorium af dendrokronologen Carsten Sønderby. Resultatet blev at de ældste daterede dele af Silkeborg er grundlagt i forsommeren 1385.
Årstallet kædet sammen med skriftlige kilder, resulterede herefter i at man fandt frem til at det var adelsmanden Erik Mus der må have grundlagt byen.

Borganlæg i 1300-tallet
Silkeborg er karakteristisk for de urolige 1300-år, hvor landet var i borgerkrig og uden konge. Da var det almindeligt at adelsmænd byggede borge i uvejsomt og fugtigt terræn. Borgene var af beskeden størrelse og blev kun brugt som forskansning hvis ufred truede. Det formodes at gården tilknyttet til Silkeborg Slot, har befundet sig på Papirfabrikkens grund.
De mange private borge rundt om i landet, kunne udgøre en trussel mod kongemagten og dronning Margrethe I forbød derfor opførelsen af private borge i 1396. Silkeborg slot har derfor været en af de sidst privat opførte borge i Danmark.

Bisperne på Silkeborg

I 1414 blev Silkeborg foræret til Aarhusbispen Bo Magnusen Porse af Erik Mus´s datter Thore, der havde arvet ejendommen efter sin far. Men først ved Thores mands død blev løftet indfriet, omkring 1430, fik bispestolen råderet over Silkeborg.
Slotskomplekset blev kraftigt udbygget og i løbet af 1500 årenes første årti opførtes en ny og større hovedbygning.
De skiftende Aarhusbisper var indflydelsesrige og betydningsfulde mænd. Silkeborgs sidste biskop var Ove Bille var en af landets mægtigste mænd. Han var i realiteten kong Christian II´s højre hånd og repræsenterede kongen både i ind og udland

Silkeborg Len Ved reformationen i 1536 overgik slottet til kronen. Bispernes besiddelser kom til at udgøre et kongeligt len. Slottet fungerede som administrationscenter for lenet og kongens lensmand havde bopæl der. Hovedbygningen på næsset blev nu kaldt "Kongens Hus" og var reserveret som bolig for kongen når han gæstede Silkeborg.

Forfald
Under Svenskekrigene i 1600-tallet blev slottet besat flere gange og bygningen var stærkt medtaget. Efterfølgende forfaldt den og resten blev nedrevet i 1767 og materialerne blev brugt til at opføre Silkeborg Hovedgård, der i dag huser Museum Silkeborg.


Tidslinje

Hele historien i korte træk

1385: Erik Mus af adelsslægten Mus til Stenalt opfører den første borg ved Langsøen. Ca. 1400: Silkeborg ejes af Laurids Hvas til Ormstrup, der har erhvervet ejendommen gennem sit ægteskab med Erik Mus’ datter Thore. 1414: Thore skænker Silkeborg til biskop Bo Magnusen Porse i Århus, men da det sker uden ægtefællens accept, må bispen foreløbig lade sig nøje med løftet. 1418: Biskop Bo mageskifter med Alling Kloster og erhverver herved ”stedet som Silkeborg stander på”. 1436: Thore bekræfter på Gjern Herreds Ting overdragelsen af Silkeborg til bispestolen. 1439: Thores anden mand, Ove Ovesen Kaas, indsættes som bispens lensmand på Silkeborg. 1489: Stadig usikkerhed om ejendomsretten til Silkeborg Slots bygninger. Et dombrev fra Kong Hans siger ”at Siclheborg er dømt till Kircken”. Ca. 1505: Det Store Stenhus opføres på Slotsholmen. 1532: ”Eendelig ende og beslutning” med Alling Kloster om bispestolens uomtvistelige ret til Silkeborg Slots grund efter 118 års usikkerhed om ejerskabet. 1536: Ved reformationen overgår alt bispegods til kongen, Christian III, og Silkeborg Slot bliver et kongeligt len. 1559: Frederik II krones og besøger ofte Silkeborg Slot. 1596: Christian IV krones og besøger ofte Silkeborg Slot. 1627-29: Slottet hærges af Wallensteins tropper under Kejserkrigen. Alle bygninger på slottet lider stor skade. 1644-45: Slottet hærges igen af svenske tropper under Torstenssonkrigen. Slottet repareres kun nødtørftigt, så det kan beboes af lensmanden. 1650: Det Store Stenhus er ubeboeligt, og en del af bygningen er styrtet sammen. 1657-59: Slottet besættes igen af svenske tropper under Karl Gustafkrigene. 1660: Enevælden indføres af Frederik III, og Silkeborg Len omdannes til Silkeborg Amt. 1664: Silkeborg Slot med store tilliggender overdrages til kongens vinskjænk i Glückstadt, Christian Fischer, som betaling for lån, han havde ydet kronen. 1720: Silkeborg Slot købes tilbage af Frederik IV, der udlægger slottet som ”ryttergods”. Der indrettes rytterbarakker i en del af borggården. 1726: De sidste rester af Det Store Stenhus på Slotsholmen nedrives. 1767: Silkeborg sælges til ritmester H.N. Hoff, der nedriver slottets sidste bygninger. Materialerne genanvendes ved opførelsen af Silkeborg Hovedgård (nu Museum Silkeborg). 1804: H.P. Ingerslev køber Silkeborg Hovedgård. 1823: Efter en tvangsauktion overtages Silkeborg Hovedgård igen af Staten. 1844: Michael Drewsen etablerer Silkeborg Papirfabrik. Arealerne nord for papirfabrikken, hvor Silkeborg Slot har ligget, indgår i Drewsens store haveanlæg. 1846: Silkeborg Handelsplads etableres og Silkeborg by opstår. 1880-82: Udgravning af Slotsholmen med Det Store Stenhus ved fabriksejer N.C. Strøyberg og J.B. Løffler. 1900: Silkeborg bliver købstad. 1923-24: Edv. Egeberg udgiver sit store trebindsværk om Silkeborg Slot. 1949-51: Nationalmuseet foretager omfattende udgravninger af Silkeborg Slot ved Ebbe C. Norn. 1951: Silkeborg Kommune erhverver Slotsholmen og udlægger området som park. 1981: Prøvegravninger ved Silkeborg Museum efter tømmer til årringsdatering af slottets forskellige byggefaser. 2004-05: Prøvegravninger ved Århus Universitet og Silkeborg Museum. Det ældste Silkeborg dateres til 1385. 2008-09: Renovering af ruinerne af Silkeborg Slot påbegyndes. Parken udvides, og området med borggården inddrages i parkanlægget.


Bisp Peder og byvåbnet

Sagnet om Peder bisp
I følge gamle sagn er det Peder bisp der bestemte hvor Silkeborg Slot skulle ligge.
Han ønskede at bygge en gård ved Gudenåens kyst. men i mangel på beslumtsomhed lod bisp Peder sin silkehue flyde på Gudenåens vand, der hvor huen flød i land skulle gården bygges. Gården kaldte han Silkeborg.

Silkeborgs byvåben
Da Silkeborg by blev købstad i 1900, var det første på byrådets dagsorden at anskaffe byvåben. Det blev designet af Anton Rosen, der stod bag en del byggerier i byen og havde brugt illustrationen før. Byvåbnet er inspireret af sagnet om bisp Peder og Silkeborg Slot.
Silkeborgs byvåben har øverst Peders bispehue, i midten en rød borg og nederst Gudenåens vand.
Den originale illustration er blev forsimplet ved kommunesammenlægningen i 2007 og er formelt set nu et kommunevåben.