Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Serup
Intro
Serup er nævnt første gang 1495 i formen Seirop. Forleddet er sæ, som betyder sø. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 132 ha lille ejerlav var i 1682 56% opdyrket. Den forholdsvis høje opdyrkning bevirker en høj taksation i 1684, nemlig 37 tdr. htk. mod 26 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 (51 tdr.) påfaldende højt. Forklaringen kan være, at Serup har huset en middelalderlig hovedgård, hvilket ofte har betydet højere afgiftsfastsættelse. Forklaringen kan også være de rige alternative ressourcer i form af eng og sø (jf. navnet Sø-torp), som hovedgården Dallund senere har lagt (delvis) beslag på. Serup er udflyttet fra adelbyen Søndersø. Serup havde i 1682 alm. trevangsbrug. Byen blokudskiftedes i 1801, og siden er 3 gårde udflyttet/nedlagt. Godsejere og selvejere Et middelalderligt voldsted Serupvold i byens udkant (nu sløjfet) kan ikke sættes i forbindelse med de historisk kendte besiddere. I 1495 overlod Claus Då til Ejler Bryske sin andel i Dallund hovedgård og mølle og i 2 gårde i Serup. I låsebrevet over Dallund gods 5 år senere opføres foruden de 2 gårde tillige 2 småbol 'smørskyldshuse' i Serup. Disse småenheder får gårdtallet i byen til at svinge mellem 5 og 7 alt efter deres medregning eller ej. De tre øvrige gårde i byen skænkede Henrik Knudsen Gyldenstjerne o. 1500 til Sortebrødre Kloster i Odense. Inden 1627 lykkedes det dog for Dallund at samle alle 5 gårde og egalisere byen. Bl.a. ved arvedelinger splittedes godset imidlertid totalt inden 1664. I løbet af 1700-tallet samlede Dallund atter byen, og inden 1769 reguleredes byen endnu en gang og bestod herefter af 7 gårde. Endnu i 1844 lå byen samlet under Dallund, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Fra 1511 til 1688 svinger gårdtallet mellem 5 og 7 alt efter 2 smørskyldshuses medregning i gårdtallet. Inden 1769 fordeltes jorden på 7 gårde, men i løbet af det 19. århundredes anden halvdel faldt gårdtallet igen til 5. Overgangen til selveje ledsagedes af en betydelig vækst i husmandssteder i det 19. århundredes anden halvdel fulgt op af en tilsvarende befolkningsvækst. Byens gårde var i 1688 forholdsvis store. Byen egaliseredes allerede inden 1627 og endnu en gang i 1700-tallet.

Areal
132 ha heraf opdyrket 1688: 56 %.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning