Serridslevgård


Serridslevgårds sidefløje er opført i barok stil, hvorimod midterfløjen, der er opført omkring 25 år senere, er et typisk eksempel på klassicistisk byggeri. Sandstensudsmykningen over indgangspartiet viser våbenskjolde for Beenfeldt og Lichtenberg.

Intro

I området nordøst for Horsens findes herregården Serridslevgård, som i 1700-tallet tilhørte den rige købmand Gerhard de Lichtenberg. Herregårdens hvidkalkede hovedbygning er en interessant kobling af barok og klassicistisk stil, som i princippet trækker hver sin retning, men dog forenes her.

''Historien om Serridslevgård'' I 1424 blev Serridslevgård skænket til Maribo Kloster af adelsdamen Katrine Clausdatter Krumpen. I tiden efter Reformationen (1536) blev Maribo Kloster dog omlagt til et verdsligt, adeligt jomfrukloster, der fortsat rådede over klosterets jordegods. I 1599 tilbyttede Claus Mund sig til Serridslevgård, og gården var hermed atter i adeligt privateje. Den velhavende Horsenskøbmand, Gerhard de Lichtenberg, købte i 1749 Serridslevgård, som kom til at indgå i hans store midtjyske godsimperium. Han var en driftig mand, som blandt andet modtog besøg af ingen ringede end Fredrik 5. (1746-1766) i sit palæ i Horsens. De Lichtenberg døde i 1764, og i 1768 skødede hans enke Serridslevgård til svigersønnen, major Frederik L. Beenfeldt, som anlagde en ny romantisk have og opførte den nuværende hovedfløj. I 1800-tallet skiftede Serridslevgård mellem en række ejere. I 1919 blev herregården solgt til kaptajn Axel Nissen, hvis efterkommere har ejet Serridslevgård siden da. Herregårdens hovedbygning anvendes i dag til erhvervsudlejning, og har i en periode været udlejet til tøjvirksomheden Bestseller. ''Markante ejere'' -1424: Katrine Clausdatter Krumpen 1424-1536: Maribo Kloster 1749-1764: Gerhard de Lichtenberg 1768-1801: Frederik L. Beenfeldt 1919- : Familien Nissen Læs mere om Serridslevgård på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/serridslevgaard danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Serridslevgårds hovedbygning består af trehvidkalkede fløje, hver i én etage over høje kældre. De to lidt lavere sidefløje bærer et rødt sadeltag og menes at være opført i tiden omkring 1750. Den barokke stil er da også karakteristisk, især hvis man sammenligner med herregården Bidstrup, hvor Gerhard de Lichtenberg også byggede. Hver sidefløj har en lav udløber fløj som formentligt er tilføjet senere. Hovedfløjen blev opført af Frederik L. Beenfeldt med Anders Kruse som bygmester, og den stod færdig i 1777. Bygningen er opført i klassicistisk stil med halvvalmet tegltag, refundsfuget midterrisalit på begge langsider og en trekantsfronton med sandstensudhugninger over gårdsidens indgangsparti. ''Omgivelser'' Hovedbygningen danner sammen med Serridslevgårds store avlsanlæg en imponerende barokakse, som forlænges mod øst og vest gennem to alleer. Udover at tilføje en ny hovedfløj i klassicistisk stil, var Frederik L. Beenholdt også langt fremme i anlæggelsen af haven, der er en af landets første romantiske haver efter engelsk forbillede. En stor del af den omfattende og irregulære have er stadig at se i dag på den østlige side af hovedbygningen. ''Bygninger og gods'' Ca. 1750: Sidefløje og avlsgård opført 1777: Hovedfløjen opført 1937: Hovedbygningen udvidet 1949: Avlsgården genrejst efter brand

''Fakta'' Adresse: Serridslevgårdvej 25, 8700 Horsens Kommune: Horsens Tidligere: Skanderborg amt, Voer herred, Nebel sogn Ejer: Dorthe Nissen (2017) Funktion: Agerbrug, animalsk produktion og skovdrift (2017) Størrelse: Ager 391 ha, eng 2 ha, skov 48 ha, andet 30 ha (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Hovedbygningen er fredet (2017)

''English'' In the area northeast of Horsens we find the manor Serridslevgård, which belonged to the rich merchant Gerhard de Lichtenberg in the middle of the 18th Century. The whitewashed main building is an interesting mix of Baroque and Classical style, which normally draws in different directions, but is united here.

''Publiceret''