Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sentved
Intro
Sentved er nævnt første gang 1492 i formen Santwed. Forleddets tolkning er usikker, en mulighed er navneordet sænn, der betyder trætte, proces. Efterleddet er ’-tved’, som betegner rydning, fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det kun 173 ha. store ejerlav var i 1682 48% opdyrket. Tallet skal dog tages med forbehold, da Sentved havde dyrkningsfællesskab med moderbyen Ørbæk og Æble, hvorfor ejerlavsgrænsen først fastlagdes ved udskiftningen. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 til 31 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 34 tdr. htk. I 1626 nævnes, at en af gårdene har skov til 3 svins olden. Sentved er som skovrydningsby udparcelleret af Ørbæk, senere er Æble udskiftet af Sentved. I 1682 omtales en Gammeltofte i Toftevejsmark. Formentlig vidnesbyrd om en forgængerbebyggelse (evt. for Ørbæk?). Sentved stjerneudskiftedes fra 1805, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I midten af 1400-tallet havde Lykkesholm 1 gård i Sentved. I 1610 havde den indensogns hovedgård Ørbæklunde samlet 2 gårde i byen. I 1770 var Ørbæklunde nået op på 4 gårde, og inden 1802 var alle 5 gårde samlede under hovedgården. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste, men inden 1903 var overgangen til selveje stort set tilendebragt. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1572 og endnu i 1844 på 5, men steg herefter til 7. Hus- og befolkningstallets ekspansion i det 19. årh. ligger under det normale. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen havde allerede et egaliseret præg i 1664, hvor de 5 gårde alle havde fra 7-9 tdr. htk. I 1802 var de 5 fæstegårde på 6-7 tdr. htk.

Areal
173 ha. heraf opdyrket 1688: 48%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1805-09

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.