Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
SellebergIntroSom en gulkalket oase i et skov- og engklædt landskab ligger den lille herregård Sellebjerg med sit prægtige klokketårn. På bedste fynske maner er her i sæsonen kirsebærboder og selvpluk-skilte ved vejen. Sellerberg er egnens sikre kirsebærleverandør.HerregårdenAllerede i Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 nævnes Sællæbiargh, der da må have været i kronens eje, formentlig som en større gård. Oversat til nudansk betyder navnet piletræ-bjerg, skønt bjerg er nu så meget sagt i denne temmelig flade egn, men sandt er det da, at gården ligger på en bakke, der hæver sig en 5-6 meter over de omgivende engstrøg.
Lage Urnes værk
Omkring 1500 synes Selleberg at have været en lille landsby på 4 gårde, men o. 1580 omdannede den energiske Lage Urne stedet til en lille herregård. Han drev handel og skibsfart fra Kerteminde, men det noteredes senere i Kertemindes tingbog, at ”Lage Urne kom til agters udi Anno 1622”. Selleberg gik over til Norby-familien, der forenede den med et andet minigods fra nabolaget, Urupgård. Selve hovedgårdsmarken forblev på de fire fæstegårdes størrelse, nemlig knap 200 hektar (inklusive skov), og fæstegodset var for småt til at opfylde de skærpede krav til bibeholdelse af herregårdens skattefrihed, der kom i 1682. Det lykkedes dog at øge fæstegodset til 25 fæstegårde med i alt 201 tdr. hartkorn ( i 1770, minimumskravet var 200 tdr. hartkorn). Men Selleberg forblev i herregårds sammenhæng et stedbarn, der ofte skiftede ejer, og jævnligt svigtede ejernes økonomiske forventninger.
Statens og derpå Pedersen Hvenegaard og efterfølgeres ejendom
Under landbrugskrisen i 1820erne overtoges Sellebjerg af staten, der i 1826 solgte gården til Jørgen Pedersen Hvenegaard, og hermed kom driften endelig i mere faste rammer. Det er fortsat samme familie, nu Hvenegaard Lassen, der ejer og driver gården.
Da Hvenegaard -amilien overtog Selleberg bestod hovedbygningen af et trefløjet bindingsværksanlæg, der åbnede sig mod en trefløjet avlsgård, således at bygningerne tilsammen dannede et lukket gårdsrum. I hovedtræk er gårdsrummet stadig bevaret. Men i 1845 blev den gamle midterfløj i hovedbygningen erstattet af en ny rummelig hovedbygning, der imidlertid atter blev nedrevet i 1960erne. På stedet opførtes i stedet et markant klokketårn med et tårnur, der stammer fra den gamle bispegård i Odense. Sydfløjen i bindingsværk, der stod tilbage fra det oprindelige anlæg, blev i forbindelse med disse ændringer ombygget til ny hovedbygning og i øvrigt forsynet med stråtag til afløsning af det tidligere tegltag.
Avlsbygningerne er nyopførte efter en brand o. 1900.
Historiske tildragelser-Bemærkninger til navnetI Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 nævnes Sællæbiargh; må have været i kronens eje. Oversat til nudansk betyder navnet piletræ-bjerg, skønt bjerg er nu så meget sagt i denne temmelig flade egn, men sandt er det, at gården ligger på en bakke, der hæver sig en 5-6 meter over de omgivende engstrøg.Ejerrække-
Selleberg, gårdspladsen med klokketårnet i baggrunden.
Selleberg, ved haven bag klokketårnet.
Selleberg, den flotte beboelsesejendom.