Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Seem Kirke
Intro
Seem Kirke, der er viet til Sankt Andreas, er fra begyndelsen af 1200´erne. Efter en en restaurering i 1900-1901 står kirken hovedsageligt i tegl og kalket udvendigt.

Kirken
Seem Kirke Seem Sogn nævnes første gang i Ribe Oldemoder i midten af 1300´erne. Kirken, der er viet til Sankt Andreas, består af apsis, kor og skib fra begyndelsen af 1200´erne samt et tårn fra omkring 1500. Den har haft et våbenhus ligeledes fra omkring 1500. Det blev revet ned i 1900-1901 ved en gennemgribende restaurering af kirken under arkitekt Hector F. Estrup fra Horsens, der efterlod en kirke hovedsageligt i tegl. Kirken er fra gammel tid blytækket og fremstår ukalket udvendigt. Louw 30.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3379 ff. Seem Kirke – Kirkerum: Af oprindelige vinduer er korets nordre vindue og det nordøstre i apsis. De var tilmurede til 1900-1901, men blev genåbnede. Øvrige vinduer stammer fra restaureringen i 1900-1901, der består af tre vinduer i nord og syd i skibet, et vindue i nord og syd i koret samt tre vinduer i apsis. Tårnrummet, der siden 1900-1901 har rummet våbenhus og indgang, rummer et vindue. Kirkens oprindelige syd- og norddør er bevarede, men tilmurede. Kirken har malede trælofte. Skibets loft er opsat i 1743 af snedker Hans Andersen og korets loft i 1746 af samme snedker. Kirken har alterbord med en helgengrav og en senromansk gotlandsk døbefond fra dens opførelsestid samt to senromanske klokker. Fra senmiddeladeren har den et korbuekrucifiks samt 12 apostel- og evangeliefigurer i den nuværende altertavle fra en sengotisk altertavle. Fra samme altertavle befinder sig nu tre hovedfigurer på Nationalmuseet, hvor de har selskab af fløje fra en sidealtertavle, en Madonnafigur og et processionskrucifiks. Der er fundet kalkmalerier fra omkring 1225 samt fra 1743 og 1750. Stolestaderne er fra omkring 1570, og prædikestolen er fra omkring 1625. Den nuværende altertavle er fra omkring 1645. Fra denne tid stammer altersølv og –stager. Kirken har en håndklædeholder fra 1600´erne, en fløjdør fra 1600´erne og en ligbåre fra 1701 på loftet. Fra 1700´erne stammer et krucifiks og en degnestol fra 1700´erne. Der er en ligbåre fra 1701, en pengebøsse fra 1718 og et skab fra 1721. Vestpulpituret er fra 1733, og alterbordspanelet er fra 1747. Orglet er et P. Bruhn og Søn fra 1983. Der er to glasmalerier fra 1900-1901. Farvesætningen i kirken er hovedsageligt fra en istandsættelse i 1980-1982 i blå og grå nuancer. Louw 30.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3379 ff. Seem Kirke – Sagn: Sagnet lyder, at man ikke kunne blive enige om, hvor Seem Kirke skulle bygges. Derfor bandt man to kvier sammen og lod dem gå om natten. Der, hvor de blev fundet næste morgen, blev kirken bygget. Nogle bjælker i kirken skal have groet i Obbekær Enge. Louw 11.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3379. Seem Kirke – Kalkmalerier: Der blev fundet kalkmalerier tre steder i Seem Kirke ved restaureringen i 1900-1901. Det første er kalkmalerier fra omkring 1225, der er placeret øverst på triumfmurens vestside, der er et terningemønster i rødbrun og mørk grå. Det andet er i skibet i kandten af loftet, hvor man fandt rester af en guirlandefrise fra omkring 1743. Det tredje er bygningsindskrifter øst for syddøren og nord for korbuen fra omkring 1750. Derudover blev der i 1884 afdækket et gotisk maleri af Maria med barnet. Louw 13.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3393 f. Seem Kirke – Glasmalerier: Der er to glasmalerier i Seem Kirke i apsidens sidevinduer. Malerierne, der er skænket af en anonym giver ved restaureringen i 1900-1901, udgøres af cirkelmedaljoner med mønstre i grønt, gult, rødt og blåt glas. Louw 13.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3394. Seem Kirke – Alterbord: Seem Kirkes alterbord er formodentlig fra kirkens opførelsestidspunkt i begyndelsen af 1200´erne. I bordet fandt man i 1900 en helgengrav med 13 relikvier. Louw 13.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3396. Seem Kirke – Helgengrav: I alterbordet i Seem Kirke fandt man i 1900 en helgengrav udført i tufsten, der måler 37x21 cm. og er 10 cm. høj. Der var nedlagt tre kapsler af bly. Der var flere pergamentstrimler med følgende tekst: Den første samling: ”Os s(an)c(t)i agapiti martiris. Os s(an)c(t)i joh(ann)is baptiste. Os s(an)c(t)i willebrordi ep(iscop)i. Os s(an)c(t)I pancratij mart(iris). Os s(an)c(t)I Godehardi ep(iscop)i. S(an)c(t)or(um) Cantianor(um)”, oversat: “Knogle af martyren Sankt Agapitus. Knogle af den hellige Johannes Døber. Knogle af den hellige biskop Willebrord. Knogle af den hellige martyr Pancratius. Knogle af den hellige biskop Gotthard. Noget af de hellige Cantianere.” Den anden samling: ”Reliq(u)ie s(an)c(t)i Gereonis og socior(um) ei(us)”, oversat: ”Relikvie fra Sankt Gereon og hans fæller” og brudstykker af en tekst. Den tredje samling: ”Os (s(an)c(t)i Georgij mart(iris). Os s(an)c(t)i steph(an)i p(ro)thom(artiris). Capilli b(eat)e marie magdalene. Os beati bartholomei. De artic(u)lis dext®i pedis S(an)c(t)i martini. Lapis s(an)c(t)i steph(an)i p(ro)thom(artiris)”, oversat: ”Knogle af martyren Sankt Georg. Knogle af Sankt Stefan den første martyr. Hovedhår fra den salige Maria Magdalene. Knogle af den salige Bartolomæus. Af tæerne af Sankt Martins højre fod. Sten fra Sankt Stefan den første martyr”. Relikviesamlingen er muligvis erhvervet i sidste halvdel af 1100´erne og kan have sin oprindelse i Minden, Paderborn, Bremen eller Hamborg. Louw 13.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3396 f. Seem Kirke – Alterbordspanel: Alterbordspanelet i Seem Kirke er fra 1747 og er udført af snedkeren Hans Andersen fra Seem med draperi udført af maleren J. L. i 1773, sandsynligvis maleren Lars Jensen fra Skærbæk. På forsidens midte er malet to engle med palmegren i hånden. Her står teksten ”Soli Deo Gloria”, oversat ”Gud alene æren” og årstallet 1773. Louw 13.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3397. Seem Kirke – Altertavle: Altertavlen i Seem Kirke er fra omkring 1645 og sikkert et arbejde af billedskæreren Jens Olufsens værksted i Varde. Der er genbrugt 12 sengotiske figurer fra en senmiddelalderlig altertavle fra omkring 1490. De står i hvert arkadefelt og på stor- og topgesimsen. På altertavlen ses figurene set fra nord: Nederst: Sankt Peter, Sankt Andreas, Sankt Jakob den Ældre, Sankt Johannes. I storfeltet, set fra nord: Sankt Lukas, Sankt Mattias, to ukendte, Sankt Mattæus, Sankt Thomas eller Judas. Øverst ses set fra nord: Sankt Paulus og ukendt. Storfeltets maleri forestiller Nadveren efter forlæg af Leonardo da Vinci. Det er udført i 1843 af P. Aagaard i Rødding, medens topstykkets maleri forestiller Korsfæstelsen og Himmelfarten. De er udført i 1733 af Hans Poulsen fra Ribe efter forlæg, han har brugt til flere altertavler. Efter en restaurering i 1983 fremstår tavlen med en bemaling fra omkring 1900 i blå, grøn, rød, beige og brun. Under storfeltets maleri læses: ”Jeg haver hjertelig længsel efter at æde dette Paaskelam med Eder førend jeg lider” fra Lukasevangeliet kapitel 22 vers 15. I Postamentfelterne læses i nord: ”Sandelig Jeg siger Eder Dersom nogen holder mit Ord han skal ikke see Døden evindelig” fra Johannesevangeliet kapitel 5 vers 24 samt ”Jesus kom til verden”. I syd læses: ”Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besværede Jeg vil vederqvæge Eder” fra Mattæusevangeliet kapitel 11 vers 28 og ”Gjøre Syndere salige”. På topfeltet læses ”Jeg er Opstandelsen og Livet” fra Johanensevangeliet kapitel 11 vers 25 og ”See det Guds Lam som bærer Veredens Synd” fra Johannesevangeliet kapitel 1 vers 29. I toppen læses: ”Saa haver Gud elsket Verden, at han haver hengivet sin Søn den eenbaarne at hver den som troer paa ham ikke skal fortabes men have det evige Liv” fra Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16. Louw 19.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3398 ff. Seem Kirke – Sengotiske figurer: Der er bevaret tre, sengotiske alterfigurer fra en sengotisk altertavle fra omkring 1490 i Seem Kirke foruden tolv apostelfigurer, der er på den nuværende altertavle. De tre figurer, der er i Nationalmuseets varetægt, er Nådestolen, 127 cm. høj, Maria med barnet, 108 cm. høj, og en bispehelgen, 120 cm. høj. Figurerne er skåret efter forlæg, der er blevet benyttet af Imperialissimamesterens kreds. Louw 19.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 4302 ff. Seem Kirke – Fløje fra sidealtertavle og Madonnafigur: Der er bevaret fire fløje fra to sidealtertavler i Seem Kirke fra omkring 1405. De tre første er fra samme skab, der rummer seks relieffer, der gengiver fire episoder fra Jesu barndomshistorie. Det er Bebudelsen, Besøgelsen, Barnemordet og Kongernes tilbedelse. Det fjerde relief har motiverne Bebudelsen og Fødslen. Maria med barnet er 85 cm. høj og fra omkring 1475. De er nu alle i Nationalmuseets varetægt. Louw 19.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 4304 ff. Seem Kirke – Krucifiks: Seem Kirke har et 27 cm. højt krucifiks fra 1700´erne. Det har beslægtede krucifikser i Skuldelev og Søborg. Korset, der har været beregnet til ophængning, er nu monteret på en fod og er placeret bag altertavlen. Louw 20.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3407 f. Seem Kirke – alter- og processionskrucifiks: Fra Seem Kirke stammer et alter- og processionskrucifiks fra anden halvdel af 1300´erne. Krucifikset, der blev skænket til Nationalmuseet i 1885, måler 92x80 cm med en 60,5 cm. høj Kristusfigur. Louw 20.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3408. Seem Kirke – Altersølv: Altersølvet i Seem Kirke er fra før 1648. Kalken er 19 cm. høj med en krucifiksgruppe pånittet foden. Bunden har indskriften Renorvirt d. 4. Marts 1844”, oversat ”Renoveret den 4. marts 1844” og et ukendt mestermærke og Ribes Byvåben. Disken er 15 cm. i diameter med et graveret cirkelkors på fanen. Louw 20.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3408 f. Seem Kirke – Oblatæske: Seem Kirkes oblatæske er fra omkring 1876. Den er i sølvplet fra H. C. Drewsens Elektrolytfabrik i København og er 9 cm. i diameter. Louw 20.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3409. Seem Kirke – Alterstager: Seem Kirkes alterstager er fra omkring 1650 og er nært beslægtede med stagerne i Hunderup, Tistrup og Grene. De er 47 cm. høje. Louw 20.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3409. Seem Kirke – Døbefond: Døbefonden i Seem Kirke er senromansk i hvidgrå kalksten, 72 cm. i diameter. Den er en gotlandsk eksportfond af keglestubtypen med skaft og kumme hugget hver for sig. Fonden har sine beslægtede i Herredskirke, Kagstrup, Rørvig og Nykøbing Sjælland. Skaftet har været knækket og er samlet med cement. Fonden står i korbuen ved nordre vange. Louw 20.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3410. Seem Kirke – Dåbsfad: Dåbsfadet i Seem Kirke er af messing og udført af N. Hansen i 1867. Det er 47 cm. i diameter uden udsmykning. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3410 f. Seem Kirke – Korbuekrucifiksgruppe: Seem Kirke har et krucifiks fra en korbuekrucifiksgruppe fra omkring 1500. Krucifikset hænger over korbuen, medens to sidefigurer, der forestiller Sankt Maria og Sankt Johannes, nu befinder sig på alteret i Haderslev Domkirke. Korstræet er fra 1700´erne, og Kristusfiguren er 135 cm. høj, medens Maria er 115 cm. høj, og Johannes er 117 cm. høj. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3411 ff. Seem Kirke – Håndklædeholder: Seem Kirke har en håndkædeholder fra 1600´erne i gråmalet træ. Den hænger på korbuens nordlige vange. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3411. Seem Kirke – Prædikestol: Prædikestolen i Seem Kirke er fra omkring 1625 og er betalt af beboere i Høm. Den stammer sikkert fra samme værksted som prædikestolen i Gørding. Kurven har fem arkadefag med relieffer, der set fra nord forestiller: Fødslen, skåret efter stik fra Habermanns bønnebog fra 1586, Dåben, Korsfæstelsen, Opstandelsen, efter et stik i Habermanns bønnebog fra 1586, og Himmelfarten. Prædikestolen bemaling er fra omkring 1900 efter farver, der hovedsageligt er fra 1739. Prædikestolen befinder sig syd for korbuen med opgang gennem triumfmuren. Prædikestolens himmel er opsat på østvæggen som en femkant. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3414 ff. Seem Kirke – Stolestader: Stolestaderne i Seem Kirke er i deres kerne fra omkring 1575 og er ændret i 1746 og 1900. I 1746 erstattede snedkeren Hans Andersen fra Seem en tredjedel af gavlene, og ved restaureringen i 1900 fik stolene nye ryglæn og sæder. De ældste stole står østligst i skibet. Bemalingen er fra 1980-1982 i blå, rød og gråhvid. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3416 f. Seem Kirke – Degnestol: Seem Kirke har en degnestol fra 1716, der er sammenbygget af dele fra forskellige tider. Stolen har bemaling fra 1980-1982 med blåt, gråhvidt og cinnoberrødt. Den er placeret i det sydvestre hjørne foran opgangen til prædikestolen. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3418 f. Seem Kirke – Skab: Seem Kirke har et skab fra 1721, der er udført for kirkeværgen Niels Andreasen Saabye. Skabet, der måler 190x100x35 cm., er malet i 1980-1982 i blåt, gråligt, beige og rødt. Skabet står ved triumvæggen i korets nordvestlige hjørne. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3419. Seem Kirke – Pengebøsse: Seem Kirkes pengebøsse er fra før 1718, er cylindrisk og af kobber. Den befinder sig vestligst i skibet på et lille konsol. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3419 f. Seem Kirke – Dørfløje: Seem Kirke har en gammel fløjdør på loftet fra 1600´erne. Den består af tre store egetræsplanker med otte vandrette jern og måler 213x117 cm. Louw 25.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3420. Seem Kirke – Vestpulpitur: Seem Kirke har et pulpitur mod vest, der er opsat i 1859 med dele fra et nordpulpitur fra 1733. Det blev indrettet til orgelpulpitur i 1908. Pulpituret står med fyldninger med bibelcitater fra kirkens Chr. IV´s bibel. Louw 26.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3420 f. Seem Kirke – Orgel: Seem Kirkes orgel er bygget af P. Bruhn og Søn i 1983. Det har syv stemmer, ét manual og pedal. Orglet er tegnet af S. A. Aakjær i samarbejde med orgelbyggeriet. Orglet er placeret på vestpulpituret. Louw 26.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3422. Seem Kirke – Ligbåre: Seem Kirke har på loftet en ligbåre fra 1701, der måler 378x55 cm. Den blev repareret i 1733 af snedkeren Hans Andersen og udsmykket med malede billeder og indskrift af Hans Poulsen fra Ribe. Louw 26.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3422 f. Seem Kirke – Klokker og klokketårn: Seem Kirkes tårn er fra omkring 1500 og opført i munkesten. Der er adgang til tårnrummet i vest. Der er to klokker i tårnet. Den ene er fra omkring 1225 og måler 64 cm. i diameter. Den anden er en omstøbt klokke fra 1870, der bærer indskriften ”J. Meilstrup Randers 1870”. Derudover er der i våbenhuset ophængt to senromanske messeklokker, hver 20 cm. i diameter. De bruges til bryllupsklokker. Louw 26.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3386 f. og side 3423. Seem Kirke – Præster: Præstestavle: 1544-1572 Niels Olufsen 1572-1579 Mads Nielsen Wellejus 1580-1629 Jacob Hansen Buck 1629-1636 Lauge Vadersen Wellejus 1636-1648 David Laurietsen Foss 1648-1660 Hans Hansen Pouch 1660-1693 Bernt Laugesen Wellejus 1693-1732 Claus Johannes Gosmann 1732-1746 Nicolai Clausen 1746-1773 Peder Haard 1773-1782 Christian Carl Broersen 1782-1793 Mathias Galthen 1793-1830 Niels Lindberg 1830-1837 Albert Leth 1837-1842 Ludvig Christian Müller 1842-1856 Dines Pontoppidan 1856-1869 Carl Ludvig Theodor Jacobi 1869-1875 Carl Frederik Vilhelm Olsen 1875-1877 Jacob Borrig Lindbæk 1877-1887 Hans Bruse Vinding 1888-1898 Johannes G. Langkilde Lauesen 1898-1905 Emil Albeck 1905-1913 Harald Vilh. Kristensen 1913-1931 Vilhelm Birkedal Balslev 1932-1947 Aksel Emil Petersen 1947-1962 Alfred Kjeldgaard Knudsen 1962-1965 Palle Nielsen 1965-2005 Søren Krarup 2006- Torben Bramming Louw 19.09.2008. Kilde: præstetavle i Seem Kirke. Seem Kirke - Præstebiografier: Ludvig Chr. Müller (1837-1842) Ludvig Chr. Müller havde været lærer for H. C. Andersen, Søren Kierkegaard og Grundtvigs sønner. Han var grebet af det grundtvigske og særlig dets skoletanker. Han var kendt som en betydelig prædikant. Louw 19.09.2008. Kilde: Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 88. Dines Pontoppidan (1843-1856) Dines Pontoppidan er en af de kendte, der har været præst i Seem. Han var kendt som forfatter og prædikant med hang til det grundtvigske. En af hans kendte sønner var Morten Pontoppidan. Louw 19.09.2008. Kilde: Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 88-89. Emil Albeck (1898-1905) Emil Albeck var en vigtig person inden for skolevæsenet, men han var præst i Seem i sin ungdom, hvor han havde blik for det sønderjyske og dets problemmer. Han var grundtvigsk præget. Louw 19.08.2008. Kilde: Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 89. Søren Krarup (1965-2005) Søren Krarup er offentligt kendt som en flittig debattør og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Han har forfattet flere bøger og adskillige artikler. Han støtter sig teologisk til Dansk Tidehverv. Louw 19.08.2008. Kilde Wikipedia, den fire encyklopædi. Folketingets hjemmeside www.ft.dk Seem Kirke – Kirkegård: Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod syd, øst og nord. Den er udvidet mod vest i 1968. Louw 26.06.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3380. Seem Kirke – Gravminder: Epitafier i Seem Kirke. 1. Over Nicolai Christian Pilov, omkring 1698. Det hænger øst for norddøren. 2. Over Hendrich Jørgensen Rønnov, delefoged på Schackenborg og kirkeværge og hans hustru Anna Nisdatter, efter 1707. På skibets nordvæg. 3. Over ukendt, 1744 eller 1745. Udført af snedkeren Hans Andersen og malet af Lars Jensen fra Skærbæk. På sydvæggen. 4. Over soldaten Hans Nissen Hansen, der faldt i Dybbøl, 1864. Det er placeret på nordvæggen Louw 31.10.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3423 ff. Gravsten i Seem Kirke: 1. Først sat over Chresten Nielsen, 1600´ernes begyndelse. Genanvendt i 1762 og sat over Iver Jensen Stavnager og i 1774, hvor hans hustru, Anna Beyer Ivers, er tilføjet. Op ad skibets vestvæg. 2. Over ukendt, 1600´erne. Østligst i tårnrummets gulv. 3. Over Ifver Lavridtsen af Stavnager, der var kirkeværge, og hans hustru Kiersten Thomasdatter af Stavnager samt deres søn Lavrids Ifversen Stavnager. I 1748 er tilføjet Søren Beyer Iversen af Stavnager samt 1777 Iens Iwersen af Stavnager med hans hustru Botilla Ienskone af Stavnager. I tårnets nordvæg. 4. Over ukendt, fra 1600-1700´erne. Ved indgangen til våbenhuset. 5. Over Nicolai Christian Pilov, gravflise, omkring 1698. På skibets nordvæg. Louw 31.10.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3426 ff.

Litteratur