Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sdr. Nærå
Intro
Sdr. Nærå er nævnt første gang 1304 i formen Niærthøu. Forleddet er ’Niartha’, som er genitiv af det gamle gudenavn Njord. Efterleddet er ’-høj’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 749 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 66% opdyrket. Byen havde i 1680 almindelig trevangsbrug. Ejerlavet takseredes i 1688 til 180 tdr. htk. og i 1844 til 163 tdr. htk. Ejerlavet er kun delvis naturligt afgrænset og gennemskæres i øvrigt af Vindinge Å. Fra det oprindelige ejerlav er enestegården Ringstedgård udstykket. Den tilhørte i senmiddelalderen Odensebispen, og den skal være afbrændt i grevens fejde. I 1600-tallet blev den opbygget og anerkendt som hovedgård. I forbindelse hermed blev noget bøndergods inddraget i 1635. Godsejere og selvejere Den store landsby var i senmiddelalderen fordelt på adskillige lodsejere ikke mindst gejstlige institutioner, hvor Skt. Hans Kloster i Odense, Odense domprovsti, prædikebrødrene i Odense, Odensebispen og Dalum Kloster gør sig gældende. Med Bullerupgård godset fulgte i 1383 6 gårde i byen, og dette gods synes gennem flere arveled at være havnet hos den svenske Bjelke slægt i 1500-tallet. Omkring 1600 var tillige Søby-Søgård og Holckenhavn lodsejere i byen. Den indensogns hovedgård Torpegård gør sig kun svagt gældende og besidder i 1664 kun 6 af byens 25 gårde. Overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844, idet dog Torpegård stadig havde 10 fæstehuse. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes - trods Ringstedgårds opbygning - at være svagt stigende fra 1511 til 1664, hvorefter antallet er stabilt frem til 1844 og herefter kun svagt stigende. Antallet af huse er forholdsvis lavt i 16-1700-tallet, men stiger herefter i voldsomt tempo igennem det 19. århundrede, ligesom befolkningsstigningen ligger over normen. Gårdene var i 1688 gennemsnitlig lidt over normal størrelse, men spredte sig i øvrigt jævnt over et stort hartkornsinterval. Byen synes aldrig egaliseret. Fra 1600-tallets begyndelse omtales en mølle i byen. Byen har i det 20. århundrede udviklet sig som bymæssig bebyggelse.

Areal
749 ha heraf oprdyrket 1688: 66%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1793

Udskiftningstype
Blokudskiftning. N for byen regelmæssige blokke - mindre strimler i engområde SØ i bymarken.


Sønder Nærå Kirke. Billede fra DIS Danmark


Sønder Nærå valgmenighedskirke. Billede fra DIS Danmark